NewSpeek har i flere omgange gjort opmærksom på bloggen Punditokraterne, der udmærker sig ved en nøgtern, saglig og faktabaseret tilgang til diverse samfundsfænomener. Meget ofte med en økonomisk tilgangsvinkel.
Især læser vi Christian Bjørnskov med stor fornøjelse og linker derfor til hans seneste bidrag:
”Siger man tak når tyven giver dig en smule tilbage?”
Regeringen har forleden annonceret, at dele af det danske samfund får lov til at åbne lidt op fra på mandag. Approachen – hele ’mindsettet’ bag genåbningen – er, at danskerne bør være taknemmelige for at få lov til at gå i forretninger igen – selv og uden at vise deres ansigt.
Det absurde i situationen og i regeringens kommunikation burde være klart, men andre regeringer gør det samme. I den sammenhæng mindede Café Hayek forleden mig om Thomas Sowells gamle vurdering af, hvordan store velfærdsstater overbeviser folk om at støtte dem:
“The welfare state is the oldest con game in the world. First you take people’s money quietly and then you give some of it back to them flamboyantly.”
Sowells vurdering er for mig en perfekt beskrivelse af, hvordan politikere behandler genoplukningen af det danske samfund. Det danske regime – at kalde det en demokratisk regering er en fornærmelse mod alt demokratisk proces – har frarøvet borgerne deres forsamlingsfrihed, næringsfrihed, og selv friheden til at vise sig selv normalt i offentligheden.
De afkræver nu borgerne taknemmelighed for, at man ’får lov’ til at gå i forretninger igen, og måske mødes op til 25 personer. Regeringen opfører sig ganske enkelt som en tyv, der kræver at ofrene er taknemmelige, når tyven giver en lille smule af det stjålne tilbage.
(…)”
Læs resten af kommentaren her.