BORGERFORSLAG: DANMARK SKAL MELDE SIG UD AF WHO

BorgerforslagWHO
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.

Så promoverer NewSpeek endnu et relevant borgerforslag:

Danmark skal melde sig ud af WHO

I ly af krigen i Ukraine sker der lige nu et overgreb mod verdens befolkninger med en traktat på sundhedsområdet, hvor WHO med en ny traktat får magt til at sætte de 194 medlemsstaters egne beslutninger ud af kraft. 

Forhandlingerne om denne traktat begyndte den 3. marts 2022 og den vil træde i kraft i 2024.

WHO er en privat organisation, som med denne traktat får herredømme på sundhedsområdet over 194 lande. Sundhedsområdet er i denne forbindelse ikke kun på ét ministerområde, men er i stedet alt, hvad der vedrører sundhed på tværs af alle ministerområder.


Fascisme

Benito Mussolini, i Italien under 2. verdenskrig, definerede fascisme som samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Og her har vi så en privat aktør der kan bestemme over 194 lande og dets befolkninger.

WHO får magt til at deklarere pandemier. Og de får magt til at bestemme om, og hvornår, der skal være lockdowns. De får magt til at bestemme, hvem der obligatorisk skal vaccineres med deres vacciner og hvor hyppigt det skal være. WHO bliver en veritabel verdensregering på sundhedsområdet.

WHO-traktaten vil også være en katastrofe for dansk erhvervsliv, der mest består af små og mellemstore virksomheder. Vi har under Covid lockdowns set, at de store multinationale virksomheder har tjent flere penge, mens de små og mellemstore virksomheder har haft det svært.

Det er decideret udansk, og derfor skal vi melde os ud af WHO. 

(Læs resten via ovenstående link, hvor du også kan skrive under). 

***

Gentagelse fremmer forståelsen – derfor denne passage fra et tidligere borgerforslag:  

Du har måske allerede skrevet under på en stribe borgerforslag ang. corona-vanviddet og spørger dig selv, om det nytter noget med nok en underskriftindsamling?

Som jeg selv gør!

Men halli-hallå og stop-en-hal’. Den går ikke. Frem med Kaj Munk og hans opbyggelige motto: Aldrig-aldrig spørge om det nytter, men om det er sandt.

Og at det ER sandheden, vi har fat i – herom hersker der desværre ingen tvivl mere.

Så skriv under – og sørg for, at der er flere, der gør det!

Del artiklen her: