BERLUSCONI: SITUATIONEN I UKRAINE VISER VESTENS ISOLATION

Berlusconi
Del artiklen her:

[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten].

Den tidligere italienske premierminister og medlem af EU- Parlamentet, Silvio Berlusconi, mener, at krisen i Ukraine viser, hvor isoleret Vesten er fra resten af verden. Dette siger han i et interview til avisen Il Giornale.

Berlusconi udtaler, at flertallet af lande i verden har afvist at fordømme Ruslands “specielle operation” i Ukraine og at pålægge Moskva sanktioner i modsætning til USA og deres allierede. Den tidligere italienske premierminister er overbevist om, at reaktionen i verden på krisen i Ukraine har vist, hvor isoleret Vesten de facto er.

“Krisen i Ukraine er tegn på en meget bitter virkelighed. Vestens svar har været enstemmig, men hvad forstår vi ved Vesten? USA, Europa og visse lande i Stillehavsregionen med traditionelle bånd til USA, herunder Australien og Japan. Og hvad med de andre lande i verden? De er ikke med på dette her”, siger Berlusconi. 

Han nævner Tyrkiet, som trods deres medlemskab af Nato af princip ikke vil pålægge Rusland sanktioner.

“Det, som krisen i Ukraine viser, er et foruroligende tegn for nutiden, men især for fremtiden. Rusland er isoleret fra Vesten, men Vesten er isoleret fra resten af verden”, konkluderer den italienske politiker. 

Som Ruposters for nylig rapporterede, så har Silvio Berlusconi erklæret, at Europa må tvinge Ukraine til at acceptere Ruslands betingelser for at opnå en fred. Han opfordrede EU til at komme med en fredsplan, som kunne tilfredsstille både Kiev og Vladimir Putin. 

***

source: Ruposters 

https://reseauinternational.net/berlusconi-la-situation-en-ukraine-montre-lisolement-de-loccident/

Del artiklen her: