Af Bitten-Kirsti Nielsen.
Selvfølgelig er der noget grinagtigt ved kasserollekoncerter
Selvfølgelig er der noget grinagtigt ved kasserollekoncerter, og hvem havde troet, at grydelågsmusik kunne ende som et politisk redskab i kommunikationen mellem politikere og befolkning og vende op og ned på Frankrig? Men det synes at være vejen frem.
Hvad vil der ske nu? Vil den franske præsident Macron blive tvunget til at forlade præsidentposten? Vil Frankrig stemme sig ud af EU og – i bekræftende fald – vil Danmark kunne lægge sig i slipstrømmen af Frankrig ud af et EU, der så småt begynder at gå op i sømmene?
Det, som forekom at være utænkeligt for et par måneder siden, er nu tænkeligt. Det gælder i hvert fald for Frankrig, der er stoppet op for at overveje, om den gamle verdensopfattelse er ved at krakelere i mødet med en virkelighed, hvor det ikke med sikkerhed kan forventes, at de fleste borgere vil acceptere at være underkastet regeringer, hvis mangler og sløvhed ikke lader sig skjule i dag.
Mens resten af verden vender Vesten ryggen
“Verden efter” er titlen på en historiebog (efter 1914). Men hvad er verden i dag? En limbo? En mellemtilstand med vaccinedrab, klima- og woke-hysteri, mens “Den nye verdensorden” venter lige om hjørnet parat til at springe på Europa og give det et nyt indhold og et nyt navn, nemlig Great Reset, mens resten af verden vender Vesten ryggen og trækker mod Øst.
Kan grydekoncerter knække Macron, eller er det for sent nu, hvor agendaen for “The New World Order” er plads? Her har Europa et eksistentielt problem – intet mindre – med skjulte politiske dagsordener. Jeg henviser til det efterhånden omfattende læsestof, der findes om “Den nye verdensorden”, den sygelige Klaus Schwab og fanatikerne bag ham.
Indtil videre fortsætter klimahysteriet og woke-vanviddet for fulde gardiner. Men er folk interesserede i disse strømninger sat på skinner af psykopater? Er de mon ikke mere optaget af priserne på madvarer og den galoperende inflation end distribution af tamponer på herretoiletter? (som jeg læste et sted). Hvor mon de skal anbringes?
Hvad er årsagen til, at politikerne synes at leve i en lukket boble? Hvor ofte må man ikke tage sig til hovedet over deres åndelige fravær, deres dispositioner og deres dumhed?
Burde vi ikke drøfte, om EU stadig er en god idé for Danmark?
Burde vi ikke drøfte, om EU stadig er en god idé for Danmark? Hvorfor skal vi blande os i krigen i Ukraine? (som ikke er en krig om Ukraine, men handler om geopolitik). Og hvorfor skal vi nu sende den danske flåde til Taïwan? Fordi danskerne afskaffede forsvarsforbeholdet på en dårlig dag. Hvorfor er Rusland Danmarks fjende? Tysklands fjende mv.? Stop dog op og sæt en forklaring på det, man foretager sig!
Skulle der ikke også være en offentlig debat om Natos rolle i dag? Er det stadigvæk en forsvarsalliance? Eller er det noget andet?
Her har hovedstrømsmedierne et kæmpe ansvar for kløften mellem politikere og befolkning – mellem sandhed og løgn og mellem bla-bla og sund fornuft – selv i et lille land som Danmark, hvor vi burde kunne nå hinanden.
Medierne sætter dagsordenen
Nej, for det er medierne, der sætter dagsordenen. Selvfølgelig er befolkningen generelt ikke interesseret i woke-fjolleriet, men snarere i økonomien og diverse sociale problemer i deres hverdag.
I Frankrig, hvor det går rigtigt løs, er det pensionsreformen, som er omdrejningspunktet lige nu.
Vi ved, at Macron reddede sig en lussing i sit møde med offentligheden, og at flere ministre også har måttet modtage hug (jeg kender ikke de nærmere detaljer). Hvorfor ydmyger de sig? Hvorfor går de ikke?
Også i Danmark har vi set en politiker ydmyge sig og hænge fast med både negle og tænder i sit parti for at redde ministerbilen og et liv på “de bonede gulve”. I Danmark kan en politiker være kriminel uden at ryge ud. Det har vi netop oplevet nogle usmagelige eksempler på.
***
Kilde: https://reseauinternational.net/faire-entendre-sa-voix/
***
Nu kan man tilsyneladende købe kasseroller i det franske indenrigsministerium.
***