Lørdag angreb en afghansk asylansøger en gravid kvinde i den tyske by Bad Kreuznach.
En afghansk asylansøger gik lørdag amok med en kniv på en gravid kvinde i den tyske by Bad Kreuznach. Det fortæller den tyske avis Merkur. Den 25-årige kvinde, der er polsk statsborger, blev hasteopereret på et nærliggende hospital. Kvinden overlevede, men hendes ufødte barn var ikke til at redde.
Efter angrebet flygtede den 25-årige afghaner fra stedet. Han meldte sig dog senere på dagen og blev anholdt af politiet.
Han er sigtet for mord og svangerskabsafbrydelse.