
Af Lone Nørgaard.
Igennem de seneste 19 måneder har NewSpeek på næsten daglig basis bragt kritiske artikler, videoer, illustrationer m.m. om de statslige myndigheders corona-narrativ.
Når jeg debatterer rigets – for ikke at sige klodens – faktiske tilstand med mennesker, der hylder opfattelsen, at jeg med formidlingen af analyser af bl.a. de eksperimentelle, nødgodkendte injektioner, Great Reset og New World Order, har knald i låget, så er et hovedargument hos mine opponenter, at jeg ’cherry-picker’. Altså udvælger de artikler, bøger, forskere og eksperter, der passer ind i mit kram. Samt at jeg leger vaccine-ekspert.
Skyd ikke budbringeren
Mit svar lyder: Det er ikke MIN vurdering af de eksperimentelle, nødgodkendte injektioner, der er til diskussion. Jeg er blot budbringer for en række eksperter, hvis bidrag systematisk bliver holdt ude af de statsstøttede medier: Tidligere vice-præsident for Pfizer, Michael Yeadon, Dr. Sucharit Bhadki, Dr. Sebastian Rushworth, Dr. Peter McCullough, virologen og Nobelprisvinderen professor Luc Montagnier, Dr. Charles Hoffe, Dr. Roger Hodkinson, Dr. Judy Mikovits og mange, mange flere.
Regeringernes eksperter har det til fælles, at de på forskellig vis bliver finansieret direkte eller indirekte af big pharma, Bill & Melinda Gates Fonden m.fl., og de fungerer tilsyneladende som WHO’s håndgangne mænd m/k. Hvis en læser eller to skulle få associationer til FN’s klimapanel, hvor der også kun figurerer én videnskabelig sandhed, kan jeg ikke fortænke dem i det.
En nyttig tilgang til at afgøre, om en person / platform / forsker har sin integritet og dermed troværdighed i behold, er at spørge til interessekonflikter, om der er penge på spil (’follow the money’), og om fx den pågældende forsker bliver lyttet til og strøget med hårene af de statsbetalte medier – eller forfulgt, defameret, chikaneret, truet, slettet på diverse platforme, bl.a. YouTube (jf. fx Dr. Vladimer Zelenko).
RAIR Foundation
En platform, der hele vejen igennem har vist sin seriøsitet, er RAIR Foundation USA.
Således også med dette indspark Shocking Glimpse Into Life After The Great Reset – World Economic Forum’s Sinister Plans (Videos) – hvis titel ikke er spor overdrevet.