NewSpeek

AMERICAN PRESS (AP) ER VOLDSOMT KRITISERET FOR AT UDTALE AT COVID-VACCINATIONERNE IKKE VIL GIVE OS VORES NORMALE LIV TILBAGE

Johnson
Del artiklen her:

rt.com den 22. februar 2021

Oversat af Erik Refner, senior.

 FILE PHOTO. På dette arkivfoto taget 18. feb. 2021 på Klerksdorp Hospitalet holder en sygeplejer en dose af Johnson & Johnson’s vaccine imod COVID-19 © AFP / PHILL MAGAKOE

American Press (AP) er kommet i skudlinjen efter at have publiceret en artikel, som fortæller amerikanerne, at selv efter at de er blevet vaccineret det behørige antal gange imod covid-19, vil livet ikke kommer tilbage i de normale gænger. Kritikere af artiklen hævder, at en sådan besked vil afholde folk fra at blive vaccineret.

I en AP artikel fra lørdag, som siden er blevet genudgivet af en lang række medier, herunder NBC New York, fortalte den lægefaglige skribent Lauran Neergaard læserne ligeud, at de ikke skal “forvente at kunne kaste masken og komme tilbage til deres normale aktiviteter straks” når de er blevet “vaccineret mod corona-virus.” “Dette vil blive en skuffelse, for ikke at sige et chok, for mange mennesker,” tilføjede hun.

Den meddelelse blev ikke vel modtaget af læserne, som advarede medierne med, at sådanne nedslående påstande om folks tilbagevenden til normallivet vil forhindre amerikanere i at blive vaccineret.

“Denne meddelelse vil ikke tilskynde skeptikerne til at blive vaccineret. Den vil gøre det præcis modsatte,” var et af argumenterne fra en bruger på sociale medier, efter NBC i mandags havde genoptrykt artiklen, hvori journalisten Christine Rousselle havde sat spørgsmålstegn ved “hvorfor nogen dog skulle lade sig vaccinere efter at have læst den overskrift?”

Andre fremtrædende mediefolk kaldte beskeden “giftig” og “den for øjeblikket største trussel imod folkesundheden“, og de hævder, at den rigtige besked skulle have været, at vaccination vil føre til en hurtig tilbagevenden til livet, som det var inden nedlukningerne.

Mennesker overalt i verden er i lang tid blevet forsikret om, at massevaccination vil bringe restriktionerne til ophør. Men nu næsten et år fra starten af Covid-19 pandemien hævdes det, at livet muligvis ikke vender tilbage til det normale inden for de næste mange år – om nogensinde.

Tilbageholdenheden med at blive vaccineret er en voksende bekymring for folk fra medicinalindustrien og de offentlige personer, som støtter disse kæmpeprogrammer med Covid-19 vaccination. En rapport fra Pew Research fra december 2020 viste, at 39% af alle amerikanere – altså mere end 100 millioner mennesker – var imod at blive vaccineret.

I Storbritannien har National Health Service (NHS) åbent forsøgt at bekæmpe befolkningens mistillid ved at rekruttere berømtheder til at overtale folk til at blive vaccineret. Lignende forsøg med at bruge populærkulturen til at sætte mere gang i vaccinationerne er blevet gjort i USA, men med blandet resultat. 

En animeret rap-video, som New Yorks Guvernør Andrew Cuomo publicerede i februar, hvori de sorte medborgere blev opfordret til at få en Covid-19 vaccination, blev hurtigt fordømt som “fornærmende”, ”racistisk” og “nedladende” og blev snart fjernet fra Twitter.

Behold så den maske på!

Dr. Fauci siger at det også i 2022 kan blive nødvendigt, at vi bærer maske, mens han definerer det nye ”normale” [læs her – scroll ned til videoen]]

***

ERIK REFNER: EN KOMMENTAR 

Hvilket under, at en lille mand [Fauci] langt borte i USA kan fortælle dig, hvordan dit liv bliver om et år. Er orakel? Eller har han en plan?

Billedet ovenfor viser en maskeiført dr. Fauci – ja samme person som tidligere med et overbærende smil på læben har udtalt til [tv-progammet] 60-Minutes, at der ikke er nogen grund til at bære maske. Er manden gal, eller ser jeg syner? Bærer han ikke to eller flere masker ovenpå hinanden?

For at få en smule perspektiv på maske-problematikken vil jeg anbefale at undersøge, hvor stort et virus er, og hvor store hullerne er i selv de bedste masker. Måske også tænke lidt over, hvorfra indåndingsluften kommer, og hvor den mon pustes ud. Læser du artiklen til ende giver dr. Lee Merritt dig svaret.

Selv om Amazon er begyndt at tynde ud i deres bogreoler for ”uønsket”, ”farlig” litteratur, er det stadig tilladt selv at lægge 2 og 2 sammen – for hvem ved hvor længe endnu, hvis ikke vi protesterer og nægter at følge idiotiske påbud fra uuddannede politikere som leger læger som dr. Hodkinson siger.  

Måske er det præcis så enkelt som Kary Mullis (manden, der fik en Nobel-pris for opfindelsen af PCR-testen) siger om Fauci: “Han ved ikke noget om noget som helst”. ”Han forstår ikke medicin”. ”Han bør ikke have den position han har”

Til alle jer som håber på normale tider: Tro ikke politikere og andre ”samfundsstøtter”, som påstår at lockdowns, hvad deraf har fulgt og stadig vil følge, slutter i næste uge, i næste måned eller måneden derefter, hvis bare vi alle sammen er flinke og gør som ”de” siger. 

Det eneste, som vil og kan slutte vanviddet, er, at du og jeg nægter at følge deres unødige og skadelige påbud. Indtil den dag vil de give os lidt og tage lidt, fylde os med håb og stjæle det fra os igen.

*

Lidt mere om fænomenet ansigtsmasker

Du husker sikkert dr. Lee Merritt som NewSpeek tidligere har præsenteret: https://newspeek.info/dr-lee-merritt-mrna-vaccine-er-det-perfekte-biologisk-vaaben/ 

Vil du vide noget mere om, hvad disse ansigtsmasker kan og ikke kan, så se den gennemgang som Lee Merritt afholdt på et seminar (Masker: videnskab og myter) hos America’s Frontline Doctors. 

Bl.a. siger Lee Merritt: ”Som maskebærende kirurg i mere end 30 år har jeg aldrig hørt, at masker skulle kunne beskytte imod nogen form for virus. …. Man behøver ikke en medicinsk uddannelse eller en videnskabelig baggrund for at forstå dette … en smule sund fornuft rækker.” 

Og videre bl.a. ”Det stærkeste argument for at bære ansigtsmasker er: ”Det lyder godt”. ”Det stærkeste argument imod at bære ansigtsmasker er: ”De virker ikke overhovedet”. 

Men se og hør hende selv her: https://www.americasfrontlinedoctors.com/custom_videos/mask-myths/ 

Når myndigheder over hele verden VED dette – eller i det mindste burde vide det – hvorfor tror du så, at de insisterer på at du skal iføre dig en ansigtsmaske?

TÆNK SELV !

Del artiklen her:
Exit mobile version