Samlet og redigeret af Bitten-Kirsti Nielsen.
1. Italien vil ud af krigen
Af Manlio Dinucci.
[Kort resume fra det internationale pressemagasin Grandangolo, fredag den 19. august 2022 på den italienske kanal Byoblu].
Det bliver mere og mere tydeligt, at den igangværende krig ikke kun er mellem Rusland og Ukraine, men mellem Rusland og Nato. Dette bekræfter de seneste nyheder i New York Times, der kan meddele, at ukrainske soldater er blevet hevet til UK, US, Canada, Danmark og Polen. Disse og flere lande har inviteret soldater og uddannet dem siden 2015 i et større eller mindre antal op til flere tusinde ukrainske soldater, som skulle bruges mod Rusland under USA-Nato kommando.
Parallelt hermed har der været ført en voksende kampagne, som skulle sprede had mod Rusland. I Central Park i New York har der på en legeplads været opstillet en statue af Putin, der er malet rød som blod. Han sidder på en kanon, og her kan børnene skyde med deres legetøjspistoler.
Sådan spreder Vesten sin “uddannelse” af unge. Hadekampagner har også været ført i Ukraine bl.a. på skolelejre. Mens den ukrainske regering meddeler, at de planlægger at brænde flere tusinde bøger, der betragtes som “kilden til ondskab”, bidrager Italien (desværre) med denne type “uddannelse” ved at bevilge 200 millioner euro, som bliver trukket fra det offentlige skolesystem, for at betale lønninger til undervisere i de ukrainske skoler.
Det italienske militærs stigende engagement på denne front og i andre krigsscenarier har medført en stigende udgift på militæret. Mario Draghi, som opløste de italienske kamre (den 21. juli), indførte forinden 7 dekreter ifm. oprustningsprogrammer, som svarer til 80 mio. euro om dagen trukket fra de fundamentale sociale ydelser.
Kilde: https://reseauinternational.net/litalie-hors-de-la-guerre/
***
2. Kraftigt fald i europæisk hjælp til Ukraine
Af Pierre Duval.
De europæiske magthavere har ikke afgivet et eneste nyt løfte om militærhjælp til Ukraine i juli. Europas militære støtte til Ukraine har været reduceret siden april ifølge oplysninger fra Institut for Verdensøkonomi i Kiel. Hverken Frankrig eller Tyskland forpligter sig mere.
De nye ’lovninger’ til Ukraine har været næsten på nul i juli måned. “I juli har donorlandene praktisk talt ikke overført nogen hjælp, men de har leveret den støtte, som allerede var lovet som en del af våbensystemerne”, oplyser Christoph Trebesch, chef for indsamling af informationer om Ukraine.
For eksempel har Tyskland ikke meddelt om yderligere militærhjælp, selv om landet har ydet en betragtelig militærhjælp tidligere. Oplysningerne fra instituttet i Kiel forudser, at “nye løfter om europæisk militærhjælp til Ukraine har ligget på nærmest nul i juli måned”. Han konstaterer, at der “ikke er nye større engagementer i vente fra de europæiske stormagter”.
———————————-
Letland har netop leveret 4 kamphelikoptere til Ukraine, mens de store lande som Tyskland og Frankrig nøler. De baltiske lande er blevet Europas sande moralske ledere og er blevet et eksempel på lande, der følger EU i alt. De baltiske lande og Polen skubbede gerne den vestlige verden i krig mod Rusland.
Kilde: https://reseauinternational.net/chute-brutale-de-laide-europeenne-a-lukraine-en-juillet/
***
3. Putin deltager i G20 topmøde trods USA’s protester
Putin vil deltage i G20 topmødet på trods af USA’s ønske om at ekskludere ham.
Ifølge RIA Novosti vil præsident Vladimir Putin deltage i G20 topmødet i november på Bali, udtaler den indonesiske præsident Jokowi Widodo til Bloomberg.
Dagen forinden havde Putin været i telefonisk kontakt med Widodo, rapporterer Kremlins pressetjeneste. Ifølge pressemeddelelsen drejer samtalen sig om fødevaresikkerhed. Desuden blev spørgsmålet om forberedelserne til topmødet berørt.
“Xi Jinping kommer også. “Præsident Putin har fortalt mig, at han kommer”, meddelte Jokowi torsdag i et interview med chefredaktøren for Bloomberg News, John Micklethwait.
USA og Canada har foreslået at ekskludere Rusland helt fra G20, men andre deltagere i det internale forum af regeringschefer har sat sig imod. Indonesiens præsident Widodo understreger, at landet vil forene G20 og forhindre splittelse. For at finde frem til et kompromis med de vestlige lande har Jakarta inviteret Ukraine som gæst, da Ukraine ikke er med i G20.
***
4. Tyskland er afhængig af Kina “i et hæsblæsende tempo”
Ifølge det tyske Økonomiske Institut er den tyske økonomi blevet mere afhængig af Kina i løbet af det første halvår af 2022 med direkte investeringer og et handelsunderskud, som når nye højder.
På trods af det politiske pres på Berlin fra visse europæere, for at det skal tage afstand til Beijing, har Tyskland bevaret sine økonomiske og kommercielle alliancer ifølge Reuters.
Væksten i tysk eksport til Kina er blevet betydeligt svækket, påpeger det tyske Økonomiske Institut, som citerer de økonomer, som ser en tendens til en mere lokal produktion på det kinesiske marked.
“Den tyske økonomi er langt mere afhængig af Kina end omvendt” udtaler Jürgen Matthes, som står for undersøgelsen. Han har meddelt, at denne afhængighed kunne rejse et politisk problem. For ifølge ham har Beijings stilling i krigen i Ukraine og deres militære holdning til Taiwan sat Tysklands handel med verdens næststørste økonomi under overvågning.
“Men trods disse risici og disse problemer har den økonomiske gensidige afhængighed med Kina udviklet sig i en dårlig retning og det i et hæsblæsende tempo i første halvdel af 2022”, påpeger økonomerne.
Ifølge undersøgelsen er tyske investeringer i Kina vokset til 10 mia. dollars mellem januar og juni og overgår langt højdepunktet i det tidligere semester.
“Det kinesiske sælgermarked og fortjenesterne i den forbindelse på kort sigt synes simpelthen alt for tiltrækkende” bemærker Jürgen Matthes.
Xi Jinping har forsikret, at “Kina og Tyskland er to store lande med vigtig indflydelse”. Under de aktuelle omstændigheder er det særlig vigtigt med de bilaterale bånd for at udfylde de to lederes roller, så de kan optræde som stabile og konstruktive.
Hvad angår Olaf Scholz ønsker han at opretholde “dynamiske og sunde bilaterale bånd med Kina”, og han understreger, at “Tyskland vil have et tæt forhold til Kina med stabile globale forsyningskæder og en koordinering af de politiske makroøkonomier”.
Chine Magazine
Kilde: https://reseauinternational.net/lallemagne-dependante-de-la-chine-a-un-rythme-effrene/
***
5. De vestallierede vil kæmpe om russisk naturgas
Af Peter Yermilin.
I løbet af de næste måneder vil vi opleve en hårdnakket kamp for at få kontrakter om flydende naturgas (LNG), dvs. om russisk gas. Alt peger henimod, at de vestlige alliancer vil bryde sammen i en krig om gas, hvorimod Rusland vil få lejlighed til at opbygge og styrke sine alliancer.
Josep Borrell, repræsentant for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, har bemærket, at EU er lykkedes med at reducere importen af gas fra Rusland fra 40% til 20% fra starten af året. Dette har bl. a. været muligt takket være stigningen i andelen af LNG. Imidlertid viser det sig, at LNG også er russisk, så i den kommende vinter vil vi komme til at kæmpe for at få fat i den.
Ifølge Wall Street Journal vil Europa komme til at kæmpe med Asien om russisk LNG i de kommende måneder. I sammenhæng med et betydeligt fald i gaseksporter via rørledninger og en næsten femdobling af prisen på gas i Europa er prisen på LNG udlignet i Asien og Europa.
LNG-eksportører profiterer nu på at bryde langsigtede kontrakter med asiatiske kunder, selvom de skal betale kompensation og omdirigere deres forsyninger til EU. Ifølge Reuters er Belgiens import af LNG fra USA steget med ca. 650%, hvorimod amerikansk import af LNG fra Pakistan er kollapset med 72%.
Bloomberg har meddelt, at der vil blive en kraftig prisstigning på energi i vinter, hvis den bliver mere hård end sædvanligt. I løbet af året er prisen på gas næsten femdoblet.
I denne sammenhæng har USA og Australien, som tidligere havde lovet at hjælpe deres europæiske allierede med at få LNG forsyninger, allerede meddelt, at de må begrænse deres eksport for at øge den indenlandske forsyning og fylde deres egne underjordiske gaslagre.
Tyskland, der forudser en katastrofe med brudte kontrakter, er begyndt at importere LNG fra Indien.
Indien har allerede mangel på gasforsyninger til diverse industrier, men der er en enkelt mulighed for Indien, Bangladesh og andre asiatiske lande, og det er at indgå alliancer med Rusland.
Tyrkiet holder sig neutral i gaskrigen. De lukker strædet, åbner for luftrummet og nægter at tilslutte sig de anti-russiske sanktioner.
Hvis Europa ikke lykkes med at konkurrere med de asiatiske lande, vil LNG-forsyninger fra USA til Europa blive reduceret til et minimum eller helt stoppet. I dette tilfælde bliver EU-landene nødt til at vende tilbage til Den Russiske Føderations gasrørledning.
Efterhånden som sanktionerne og kontra-sanktionerne intensiveres, risikerer den vestlige lejr at splittes i stridigheder om deres forskellige interesser. Også interne politiske stridigheder vil intensiveres, og prisen på energi vil kunne skabe en krise som kan udløse social uro.
source: France Pravda