2 AFVISTE LÆSERBREVE

Kommunismens sorte bog
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Giv agt på kommunismens sorte bog

Socialisterne vil som bekendt afskaffe den private ejendomsret, mens de undervejs mod havn sejler under flaget: Del, hvad de andre har (skabt og produceret).  

Ingen erklærede socialister kan imidlertid mere gå i flyverskjul, efter at verden er blevet præsenteret for kommunismens sorte bog. Det skrift, der dokumenterer denne totalitære ideologis barbariske forbrydelser mod befolkningerne i samtlige kommunistiske lande siden 1917.
Kommunismen har udklækket uhyrer som Lenin og Stalin i Sovjetunionen, Mao i Kina og Pol Pot i Cambodia. Ikke desto mindre sælges dens utopi om paradis-på-jord nu igen af repræsentanterne for den samfundsnedbrydende identitetspolitik. Med MeToo-bevægelsen som en af spydspidserne. 

Alle påstår de at kæmpe for social retfærdighed og ligestilling, men under de smukke begreber ligger et massivt angreb på det moderne borgerligt liberale samfund, der skal erstattes med et statsligt totalitært regime. 

Regeringen er gået helt fra snøvsen

Regeringen er gået helt fra snøvsen. Senest med forslaget om krav om karantæne til de passagerer, der vender hjem fra Dubai. Test’ne er dokumenteret stærkt usikre – både herhjemme og i udlandet – og regeringens magtliderlighed kender tilsyneladende ikke nogen grænser. Når de siger hop, skal vi hoppe – alle til hobe. Alene fordi DR og statsstøttede medier i så høj grad fungerer som mikrofonholdere for de statslige myndigheder i dette corona-cirkus, kan forestillingen fortsætte ad libitum. Hvor er fx omtalen af, at WHO langt om længe har indrømmet at Covid19-PCR-testen har et problem? 

Del artiklen her: