Af Torben S. Hansen
Fredag og lørdag d. 9.-10. oktober 2020 blev 1015 afrikanske immigranter i fladbundede pramme bjerget af den spanske søredningstjeneste og sat i land på Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura og Lanzarote.
Der er tale om et antal, som er endnu større end en lignende tilstrømning til de canariske øer i 2006. Røde Kors anbringer nu den afrikanske flok i specielle opsamlingscentrer.
Den socialistiske regering i Madrid har sendt José Luis Escrivá Belmonte til øerne. Han er minister for integration, socialsikring og indvandring, og afrikanernes ankomst kommenterer han således: “Der vil blive reageret med en altomfattende indsats … og modtagecentrernes kapacitet lever op til problemets omfang”.
Denne slags træsprog bruges også i andre EU-stater, hvor politikernes løfter kun er et dække for passivitet, fortielse og løgn (som daværende Lars Løkke Rasmussens “straksopbremsning” i 2015).
I øvrigt skal det huskes, at socialisten Pedro Sánchez få dage efter at have overtaget posten i 2019 som regeringsleder inviterede globalistfanatikeren Georges Soros på venskabsbesøg i Madrid.