Af Klaus Ewald.
Protokollernes oprindelse
Jeg har netop lagt sidste kapitel af “Zions Vises Protokoller” bag mig. Og det i udgaven fra 1941 udgivet af Aage H Andersen. Han var notorisk nationalsocialist. Men ikke desto mindre kan jeg godt skelne mellem hensigten og indholdet, hvad det som her er en 85 år gammel udgivelse og selve protokollernes betydning og indhold for fortid og nutid.
Protokollerne påståedes at være produceret af den russiske zars hemmelige politi med henblik på at tilsværte de russiske jøders hensigter i forhold til en statsomvæltning af zardømmet østpå.
Jødernes verdenserobring, infiltrering af de demokratiske beslutningskanaler, justits- og lovvæsen, ja hele den verden som den vestlige verden var opbygget på.
Følger man de gængse kanaler for protokollernes oprindelse, så var den første udgave af ”Zions Vises Protokoller” udkommet forkortet – som i den russiske avis Znamya i 1903.
Udgiver var den kendte antisemit Krushevan. Krushevan påstod, at manuskriptet oprindelig var skrevet på fransk og havde titlen Referater fra mødet i verdensunionen af frimurere og Zions ældste. Selv kaldte han det Program for jødernes verdenserobring.
I 1905 blev teksten udgivet alene i et hæfte i fuld længde. Året efter udkom endnu en udgave med titlen Menneskehedens fjender, mens en anden udgave samme år hed Uddrag fra frimurernes protokoller.
Den russiske revolution og tiden derefter
I tiden efter den russiske revolution fik skriftet sin storhedstid. Det blev benyttet af de hvide kontrarevolutionære i Rusland. Nu blev det omskrevet i retning af en jødisk-bolsjevikisk sammensværgelse.
En forfalskning ved navn Zunder-dokumentet dukkede op. Det gav sig ud for at stamme fra “Centralkomiteen for den israelitiske internationale liga” og blev angiveligt fundet på en bolsjevikisk jødisk officer ved navn Zunder.
Dokumentet forsøgte at vise, at revolutionen skyldtes et jødisk komplot efter århundreders anstrengelse.
Men efterhånden som Centralkomitéen omgjorde synagogerne til arbejderforeninger, opløste jødiske institutioner og som led i sin antireligiøse linje forbød hebraiske bøger uanset indhold, betragtedes det som urimeligt at tilskrive jøderne skylden for revolutionen.
Ikke desto mindre bestod hovedparten af Centralkomitéen under den russiske revolution af folk med jødisk baggrund. Så tanken om at revolutionen havde baggrund i et jødisk opgør med zardømmet lå lige for.
Det gjaldt også for kommissærerne, hvor op mod 70% havde semitisk ophav. Så uanset hvordan man vender og drejer det, så var den russiske revolution et jødisk påfund med fatale konsekvenser. Og hele drejebogen var også blevet til i hjernespindet på den preussiske jøde, Karl Marx.
Uanset hvad, så udviste resultatet af den revolutionære indsats også, at et sted mellem 60 og 70 millioner hvide, kristne russere og andre etniske minoriteter over årtierne faldt som ofre. Enten for direkte henrettelser eller via indirekte påvirkninger i form af sultedød pga. kollektiviseringer og andre statslige overgreb. Alt som følge af såvel Centralkomitéens som de jødiske kommissærers indsats. Noget som historieskrivningen elegant har udeladt.
I stedet henstår taberen af 2. verdenskrig, Nazi-Tyskland, fortsat som alle fædres og mødres ondskab. Vinderne skriver som bekendt historien, og det særligt når man i forvejen sidder på medier, underholdningsindustri og finansieringskilder, som tilfældet er med jøderne.
Efterkrigstidens Europa
Det lykkedes at slå Nazi-Tyskland og lægge det i ruiner, hvis leder og ideologi om nogen stod for antisemitisme og udryddelse af zionister og zionismen. I stedet fik verden og navnlig det halve Europa et stalinistisk styre efter 1945 og frem til 1989. NKVD og senere KGB afløste Gestapo og Reichsicherheitshauptamt, men forskellen var ens.
Til gengæld mistede England sit imperium og hensygner nu som en tredjerangs nation styret af sine tidligere undersåtter i de 10 største byer og vel snart også i Downing Street.
Relevansen af protokollernes tankesæt
Og så vil den årvågne læser sikkert spørge selv, hvad noget, der passerede for et sted mellem mere end 100 og 75 år siden, kan have af betydning for dagens politiske verdens scene? Er det slet og ret ikke blot at koge suppe på gamle, forkastede dogmer uden relevans for vor tids politiske verdensbillede? Gammel vin på nye flasker?
Lad mig minde om, at protokollerne undergik en retslig proces i Schweiz i 1934, hvor det påståede falsum blev tilbagevist. Lad mig minde om, at kernen i protokollernes indhold henstår aldeles upåvirket af tid og sted. Dogmet om at opløse det hvide, kristne styre, om opløsning af familiestruktur, om forkastelsen af de borgerlige kristne værdier og den marxistiske internationale fortsat udgør den største trussel mod de vestlige fundamenter.
Hvem har ophavsretten til kønsideologi, til opløsning af racebegrebet i Europa, udslettelse af grænsedragning og patriotisme om ikke den dybe stats aktører, om enkeltdonorer, der alle som én har rod i den zionistiske verden. Kalergi-planen som det måske bedste eksempel.
Toraen og Talmud lader heller ingen tvivl tilbage om, hvordan verden bør indrettes og erobres, og hvem der er de vantro, med hvem man kan foretage sig hvad som helst i judaismens tjeneste. Det er vi kristne.
Jødernes hellige skrifter og judaismen er ureformerede og opfylder fuldt ud kravene til samme grad af intolerance som Koranen. Mange vil endog hævde, at Israels sigte med endeløse krige er at flytte millioner af muslimske flygtninge mod det europæiske kontinent. Tager man de lærde ud i den jødiske verden på ordet, har det sin rigtighed.
Opløs kristendommen gennem masseindvandring, undergrav de vestlige normer ved at så tvivl om deres bæredygtighed, ødelæg fertilitet og gør mandighed til noget suspekt. Det er svært at finde argumenter, der kan imødegå synspunkterne om, hvorfra ophavet stammer, og hvad formålet er. Og Vestens vej mod solnedgangen er godt på vej.
Dagens politiske scene i USA
Zionisterne har foden på halsen af det amerikanske demokrati gennem såvel bestikkelse som magtpåvirkning under Trump-administrationen. Om det skyldes et pres på den amerikanske præsident for hans andel i det israelske setup på øen Little Saint James og Epstein, eller om det slet og ret er de Judas-penge, han har modtaget fra jødiske donorer, må han selv redegøre for i den rigsretssag, der forhåbentlig kommer, når Demokraterne vinder flertallet tilbage i USA efter midtvejsvalget.
At verdens eneste supermagt vælger at kaste sig ud i en hovedløs Iran-krig giver et ekko af, at protokollerne eller deres ånd muligt stadig er udtænkt i hovederne på zarens hemmelige politi omkring år 1900. Men ikke desto mindre passer påvirkningen af det politiske system i USA i dag fuldstændigt som det gjorde på tidspunktet for stormen på Vinterpaladset i oktober 1917.
At hovedparten af Trump-dministrationen har dobbelt statsborgerskab, israelsk/amerikansk, viser blot intensiteten af, hvad det jødiske folk kan udvirke. Det gælder alt fra snigmord på JFK, Charlie Kirk og et utal af false flag operationer og myteskabelser om antisemitisme.
At zionisterne er blevet smidt ud af 109 lande gennem verdenshistorien og stadig påstår sig udsat for antisemitisme svarer til gæsten, der er blevet bortvist fra 109 barer og stadig påberåber sig, at bartenderne er skyld i hans opførsel.
MAGA-bevægelsen er blevet overruled af MIGA – Make Israel Great Again – og selv amerikanske senatorer som Ted Cruz sværger først og fremmest troskab til den israelske politiske nationalisme – zionismen – frem for det amerikanske folk, der har valgt dem som sine repræsentanter.
Tucker Carlson står med sine afsløringer heraf øverst i rækken på Mossads dødsliste. Tilsvarende mange nu afdøde politiske personligheder, som fx Dag Hammarskjöld og Martin Luther King.
Zionismen er stenen i menneskehedens sko og den største enkeltstående trussel mod verdensfreden og den økonomisk stabilitet.
Zionisternes lod i nutiden
Israel og zionisterne må lide den tort, at de må leve med den samme kritik som alle andre grupperinger gennem historien, uden at det har rod i et nationalsocialistisk tankesæt.
At zionisterne tror, at de fortsat kan trække vod på Holocaust-kortet og myten om Israels ret til at eksistere – det er et tankesæt, hvor sidste salgsdato længe er overskredet.
Heldigvis har begavede jødiske debattører og tænkere også gennemskuet det spin af løgne som Zions Vise fortsat forsøger at sprede.
I den anledning sender jeg mine varmeste tanker og hilsener til professor Jeffrey Sachs fra Columbia Universitetet for at være blandt Zions Vises retfærdige.
***
(Kommentaren står for skribentens egen regning. NewSpeek er uenig i analysen på flere punkter, men ikke i vigtigheden af at sætte fokus på zionisternes indflydelse, LN).
***
***