NewSpeek

VIL ITALIEN VÆRE EN STEN I MASKINERIET I ”NATOS PERMANENTE KRIG”?

Draghi
Del artiklen her:

[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten]. 

Af Dominique Delawarde. 

 

Denne tekst fremfører en vigtig vending i holdningen hos de italienske politikere til krigen i Ukraine. Den er fra den 11. maj og udgør måske begyndelsen på en større bevægelse i Europa.

*** 

(Da den italienske premierminister, Mario Draghi, og præsident Joe Biden mødtes tirsdag i Det Hvide Hus, begyndte facaden af enighed, som de ellers har forsøgt at skilte med, at krakelere, eftersom modstanden i Italien vokser mod Londons og Washingtons strategi om “permanent krig” – herunder en modstand hos en række partier, som sammen udgør et flertal, hvilket kan bane vejen for den italienske regerings fald …)

Mario Draghi risikerer faktisk at have mistet sin regeringsmagt, når han vender tilbage fra USA. For selv om Biden har presset den italienske premierminister til at øge den militære støtte til Ukraine, har tingene rykket sig i Italien.

Selv om parlamentet tidligere havde godkendt Draghis beslutning om at sende våben, så er gruppen af parlamentsmedlemmer, der går imod beslutningen, men som i begyndelsen var ganske fåtallig, nu kommet i flertal på nogle dage. 

Oprindeligt var det kun de venstre-radikale og mindre grupper blandt M5S (femstjerne-bevægelsen), Lega og Demokraterne (PD) selv, som var imod denne beslutning. Men siden pavens udtalelse om Natos “gøen ved Ruslands dør” har situationen ændret sig radikalt. 

M5S, hvis formand er den tidligere premierminister Giuseppe Conte, og Lega med Matteo Salvini som formand, har offentligt erklæret sig imod flere våbenleverancer og går ind for fredsforhandlinger. Modstanderne i PD med tidligere minister Graziano Delrio i spidsen, har nået et omfang, så ledelsen i PD, som er pro-Nato, har skiftet lejr, og er uden tvivl overhalet indenom af begivenhederne.  

https://www.lemonde.fr/2022/05/03/pret-a-rencontrer-poutine-le-pape-evoque-les-aboiements-de-l-otan-a-la-porte-de-la-russie

Bemærkelsesværdigt er det, at man blandt aktørerne bag denne omvæltning finder forretningsmanden Carlo Benedetti, som betragtes som oligarken, der skabte Det Italienske Demokratiske Parti. To dage efter pavens indgriben gav De Benedetti et længere interview til dagbladet Corriere della Sera, hvor han opfordrede til at afkoble italiensk udenrigspolitik (dvs. fra EU) og fra Washington-London aksen.

Han advarede især imod konsekvenserne, som kunne blive en overhængende fødevarekrise, og han erklærede, at millioner af flygtninge ville være tvunget til at vælge mellem sult og risiko for at drukne i Middelhavet, og de ville invadere Italien fra Afrika.

https://www.corriere.it/22/05/08/carlo-de-benedetti-intervista-guerra-putin

Som en dominoeffekt gav førstesekretæren for PD, Enrico Letta, derefter et interview til den samme avis, hvor han udbrød: “Italien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Polen må nu flytte sig i forening mod fred. Tag først til Kiev for at møde Putin. Vi kan ikke lade os dirigere af USA, Europa er stort nok. Denne krig finder sted i Europa, og det er Europa, som skal gøre en ende på den”. 

https://www.corriere.it/22/05/09/letta-ucraina-europa-russia

Parlamentet forlangte derefter at blive informeret af premierministeren før hans besøg i Washington, hvilket Draghi ignorerede. Derfor risikerer han ved sin tilbagekomst at blive konfronteret med et flertal, som afviser alt det, Biden måtte have bedt ham om. Dette betyder ikke nødvendigvis, at regeringen falder, men i det mindste at den bliver stærkt svækket – og det samme gælder et samlet Europa bag USA.

Desuden er oppositionen mod den anglo-amerikanske strategi den samme i det italienske militær. I et interview i Antidiplomatico, viderebragt på denne site (Reseau International) har den italienske general Fabio Mini, tidligere stabschef i Nato for Sydeuropa, opfordret til at opløse alliancen og skabe en ny regional sikkerhedsstruktur, og tilslutte sig opfordringen fra Schiller Instituttet, som blev offentliggjort i begyndelsen af krigen i Ukraine. 

https://solidariteetprogres.fr/un-general-italien-appelle-a

https://www.institutschiller.org/Appel-a-convoquer-une-conference-internationale-pour-une-nouvelle-architecture

General Marco Bertolini (pensioneret), tidligere chef for Joint Operations Headquarters, har udtrykt stærk kritik af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Mens sidstnævnte for nylig har erklæret, at “medlemmer af Nato aldrig vil acceptere annekteringen af Krim”, har Bertolini gjort gældende, at Stoltenberg hellere skulle tie stille om emner, som ligger ud over hans kompetence.

https://www.ilfattoquotidiano.it/2022/05/09/marco-bertolini-smettiamola-di-stare-zitti-la-nato-non-puo-decidere-per-lucraina

“Vi må forstå, at Krim er en uundværlig ressource for Putin, for den er hovedsageligt beboet af russere, og især fordi den garanterer adgang til Sortehavet, forklarede Il Fatto i et interview med Quotidiano. 

Stoltenbergs erklæring viser, at Krim er det mest ømtålelige punkt i spørgsmålet. Problemet er, at Stoltenberg ikke kan tale for Zelensky. Han er generalsekretær for Nato, som er en overnational organisation, og han kan heller ikke tale for et eneste land, så meget mere som Ukraine ikke er en del af Alliancen”.

Stillet over for den overhængende direkte konfrontation mellem Rusland og USA er opløsningen af Nato og en erstatning med en ny sikkerhedsstruktur en absolut nødsituation. Måtte udviklingen i Italien vise vejen …. 

https://reseauinternational.net/litalie-sera-t-elle-le-grain-de-sable-dans-la-machine-de-guerre-permanente-de-lotan/

Del artiklen her:
Exit mobile version