Af Lone Nørgaard
*** 3 stjerner ud af 6
———————————————————————————————–
Viggo Mortensens (født 1958) nyeste film THE DEAD DON’T HURT er på dansk kommet til at hedde TIL VERDENS ENDE. Ikke bare er den verdensberømte skuespiller med danske aner instruktør og manuskriptforfatter – han spiller i denne ombæring også en hovedrolle, har komponeret musik til og står som producent.
Handling
Vi befinder os i det vestlige USA i 1860’erne. Den unge Vivienne (Vicky Krieps) har en ikke ganske uproblematisk barndom bag sig. Hendes forældre var både kærlige og omsorgsfulde, men de er begge døde. Faderen blev hængt – præcist hvorfor oplyses ikke.
Hvordan den unge kvinde har klaret sig på egen hånd til nu, står heller ikke ganske klart. Men på et tidspunkt støder hun på et marked tilfældigt ind i den danske immigrant, Holger Olsen (Viggo Mortensen), og bliver så tiltrukket af ham, at hun vælger at følge ham til hans primitive bolig beliggende tæt på en lille by under opbygning i Nevada.
Vivienne og Olsen – som hun kalder ham – går i gang med at bygge et liv op sammen. Fremtiden tegner lyst, for Olsen er en dygtig tømrer, og der er efterspørgsel på hans arbejdskraft. Vivienne har grønne fingre og får skridt for skridt omdannet den trøstesløse træ- og blomsterløse grund til en lille oase.
Imidlertid beslutter Olsen sig for at lade sig hverve som soldat i borgerkrigen. Vivienne protesterer voldsomt, men må erkende sit nederlag. Olsen drager af sted, og Vivienne skal nu finde en måde at overleve på som enlig kvinde.
Opgaven er ikke nem, da hjembyen bliver kontrolleret af en korrupt borgmester og hans lige så demoraliserede og hensynsløse samarbejdspartnere. Så selv om Vivienne er en både handlekraftig, selvstændig og (fri)modig kvinde, der kan betjene et våben, er spørgsmålet, om hun er stærk nok til at håndtere først og fremmest den afstumpede og ustyrlige Weston Jeffries (Solly McLeod)?
Vurdering
De indledende scener fremtræder noget gådefulde, men hen ad vejen falder brikkerne i fortælleteknikken på plads. Der krydsklippes mellem to planer: Nutiden og Viviennes barndom – suppleret med nok et fortællespor, der skildrer Viviennes ridderfantasier. Sammenfletningen fungerer, når først kompositions-koden er knækket.
Genren kan karakteriseres som et romantisk drama, og hovedtemaerne er dels kærlighed – mellem mand-kvinde og forældre-børn – dels (konsekvenserne af) destruktiv vold og korruption. Suppleret med det pt film-obligate paradoks: Kvinder er ofre – og kvinder er åh-så-stærke.
Fortællerytmen er vederkvægende langsom, og (hoved)personerne for de flestes vedkommende interessevækkende, om end ’skurken’ i visse optrin er malet med en alt for tyk pensel.
Viggo Mortensen er en yndlingsskuespiller siden hans rolle som Aragorn i ”Ringenes herre”. Også hans præstationer i fx ”A History of Violence” (2005) , ”Eastern Promises” (2007), “A Dangerous Method” (2011) og “Green Book” (2018) kalder på tilbagevendende gensyn.
Det gør ”Ved verdens ende” desværre ikke. Problemet er et manuskript, der enten halter fælt eller sine steder bare slet ikke holder. Det må her forblive ved påstanden, fordi der ellers vil blive for mange ’spoilers’, og det vil være synd, da filmen til dels lever på indbyggede spændingsmomenter.
Så skidt og kanel i en blanding – og selvfølgelig en film, der skal ses, hvis man er Viggo Mortensen-fan. Stjernen besøger i øvrigt Danmark i forbindelse med den danske premiere.
—————————————————————————————————
Længde: 129 minutter
- Medvirkende: Vicky Krieps, Viggo Mortensen, Solly McLeod m.fl.
- Instruktør: Viggo Mortensen
- Manus: Viggo Mortensen
- Censur: Tilladt for børn fra 15 år
- Premieredato: torsdag d. 13. juni
(Anmeldelsen har tidligere været bragt i Den Korte Avis)