VI KAN IKKE UNDVÆRE NATIONALSTATEN

Holger Danske
Del artiklen her:

Af Lars Hedegaard.

I et par generationer har vi fået at vide, at tilhængere af nationalstaten – de kaldes nationalister og ligger tæt på racister og fascister – er ansvarlige for alle vore ulykker, og at løsningen er at overlade styringen til overnationale organisationer som EU og FN.

Men mange er uenige, som vi netop har set i forbindelse med Brexit og valget af Boris Johnson. Heller ikke idehistorikeren og politikfilosoffen John Gray vil synge med i det globalistiske kor. Til Weekendavisen siger han:

»Proeuropæerne anser alle former for nationalisme som bagudskuende og reaktionære. Men der findes ikke noget moderne demokratisk projekt, som er kommet ud over nationalstaten. Derfor er nationalstaten blevet en barriere mod ekstremisme, antisemitisme og politiske giftigheder. Det har man aldrig forstået, for det er et dybt paradoks. Og det vil denne generation af proeuropæere aldrig forstå. De kan ikke lære det, og de vil aldrig lære det. De kommer til at forsvinde fra politisk indflydelse.«

Jeg (LH) ville foretrække at kalde nationalister for fædrelandskærlige. Folk, der elsker det land, som de og generationer før dem er vokset op i og har været med til at bygge. Det sprog, som de lærte af deres mor, og det land, som deres fædre efter bedste evne forsvarede mod fremmede.

Fædrelandskærlighed indebærer ikke nogen bestemt politisk anskuelse. Man kan mene alt fra venstre til højre om landets indretning.

Som min far, Christian Jensen, der var livslang socialdemokrat som hele hans familie og et stolt medlem af Våbenbrødrene. Han havde nemlig været artillerist.

Del artiklen her: