Af Dr. Vernon Coleman
[Lone Nørgaard: Vernon Coleman er en af de mest klartskuende, så han får nok et selvstændigt opslag. Her linket til originalartiklen, der følger nedenfor i en kombination af min oversættelse og PC-oversættelse]
***
Verden er på vej mod katastrofe; en recession, og så en depression og en følelse af fortvivlelse af en natur aldrig kendt før. Det hele er bevidst, selvfølgelig. Ødelæggelsen af økonomien bliver udført med stor præcision.
I Det Forenede Kongerige [UK] har finansministeren, kammerat Reeves, lært af sine fejl og vil derfor fortsætte med at gentage dem, indtil den britiske økonomi ligger i ruiner. Inflationen er for høj (og vil sandsynligvis stige på mellemlang og lang sigt), og det er nødvendigt, at renterne går op, så de går ned i stedet for – for at gavne dem med gæld (fx regeringen) og skade dem med opsparing.
I Det Forenede Kongerige lever mere end 1,2 millioner udenlandsk fødte bistandsmodtagere [claimants} på universel kredit – og tallet stiger. Sygdom (meget af det selvdiagnosticeret “angst” eller “autismespektrumforstyrrelse”, ‘diagnoser’ [concerns], der er blevet opmuntret af politikere, journalister og medlemmer af den meget privilegerede kongefamilie) koster £ 212 milliarder om året og er stigende.
Skatterne er voldsomt stigende
Skatterne er voldsomt stigende og bureaukratiet forøges, så arbejdsløsheden vil uundgåeligt nå rekordhøjder i 2026. Millioner, diagnosticeret som værende “på autismespektret” eller “lidende af angst”, er tilfredse med at leve på overførselsindkomster snarere end at arbejde for at leve.
Det er nu officielt muligt at lide af en sygdom inden for autismespektret benævnt “afvisnings-følsomheds-dysforia” – en selvdiagnosticeret mental forstyrrelse, som finder sted, når en person afvises eller kritiseres.
Jeg tror, det vil blive svært at finde nogen i verden, der ikke lider af en forstyrrelse inden for autismespektrumforstyrrelsen.
Den parasitiske stat vokser konstant
Den parasitiske stat vokser konstant, og kun dem, der får deres penge fra staten, har økonomisk sikkerhed. Udvandringen stiger voldsomt, selv om udvandrerne hverken er offentligt ansatte eller dem på sociale ydelser. (De, der taler om nettomigrationstal, der falder, er formodentlig uvidende om, at dette kun skyldes, at antallet af mennesker, der forlader landet, nu er tæt på antallet, der ankommer.)
De eneste, der har råd til at få mere end et barn, er milliardærer og enlige mødre. Folk på overførselsindkomst er den nye “middelklasse”. Den tidligere middelklasse er blevet degraderet. Seks millioner briter i job ville være bedre stillet, hvis de opgav at arbejde og accepterede offentlige ydelser i stedet for lønninger.
I Det Forenede Kongerige vil det næste valg blive vundet af dem, der er afhængige af regeringen (statsansatte og folk på overførselsindkomster). (Kammerat Starmer ved det og vil sandsynligvis ende med at danne en regering med De Grønne og De Liberale. Alle skatteydere burde så pakke kufferten og rejse. De Grønne forekommer mig at være den mest skræmmende, arrogante, undertrykkende og vildledte gruppe af mennesker i verden.)
De globale olie- og gaspriser er lave, men takket være regeringens politik er energiomkostningerne højere i Storbritannien end noget andet sted i verden. (Bogstaveligt talt) millioner af mennesker er nu nødt til at vælge mellem at købe mad eller holde varmen.
***
***
Dukkeførerne er uden tvivl godt tilfredse
Dukkeførerne er uden tvivl godt tilfredse med kammerat ‘Free Suits’ Starmer, der med entusiasme har fortsat og fremskyndet ødelæggelsen påbegyndt af hans forgængere.
Starmers tilsyneladende fuldstændige mangel på moral og knaphed på intelligens var formentlig ansvarlig for hans valg af den forfærdelige upålidelige Mandelson som britisk ambassadør i USA (og hans selektion af hans ikke-valgte kammerat og finansielle støtte som justitsminister var en kalkuleret fornærmelse mod det britiske folk). Kammerat Starmer og hans personale må have været de eneste mennesker i Storbritannien, der betragtede Mandelson som en troværdig person egnet til en stilling som ambassadør.
Kammerat Starmers kolleger, uduelige, selvoptagede og pengeorienterede (der har for meget til fælles med Mandelson) er snublet fra den ene skandale-krise til den næste, og resultatet er, at fattigdom og hjemløshed er mere almindelige i dag, end de var før den afskyelige kammerat Starmer pressede sig ind i Downing Street nr.10.
De sammensvorne, der trækker i kammerat Starmers tråde, er ligeglade, fordi kaos, uforudsigelighed, krigsmageri, ustabilitet, tilsyneladende inkompetence og generel frygt er vand på deres mølle. I praksis betyder det selvfølgelig ikke meget, hvis tråde de sammensvorne trækker. I USA synes Trump at regere ved hjælp af en broget flok familiemedlemmer og forretningsforbindelser.
Reelle politiske beslutninger træffes langt fra Det Ovale Kontor
Det er tvivlsomt, om tingene ville være anderledes, hvis professionelle politikere var involveret. Jeg tror, det ville være dumt et sekund at forestille sig, at Trump, og dem omkring ham, har nogen reel indflydelse på de mere betydningsfulde områder af amerikansk politik.
Trump får lov til at lege med tariffer for at kunne blære sig og til at tjene penge på præsidentembedet. Reelle politiske beslutninger træffes langt fra Det Ovale Kontor.
Der er ingen anstændig sundhedspleje i Storbritannien nu, og de ældre på hospitalet bliver simpelthen og rutinemæssigt myrdet for at slippe af med dem.
Hjemløshed og fattigdom er voldsomt stigende. Overvældet af regler og skatter giver udlejere op, og så skrumper tilgængeligheden af udlejningsejendomme hurtigt.
Den britiske kongefamilie
Medlemmer af den kongelige familie (som har nok boliger til at løse landets boligmangel og til at tage sig af hjemløshed) flytter ud af London til stærkt beskyttede enklaver.
William den Grådige og hans familie er i gang med at flytte ind bag et forsvarsværk. De har hjulpet sig selv til store mængder landjord, der tidligere blev brugt af offentligheden, sat hegn op, skilte og de uundgåelige CCTV-kameraer.
De har gravet skyttegrave, sat politipatruljer ind og erklæret en massiv udelukkelseszone omkring deres ejendom med advarsler om, at den, der vover at sætte fod på den jord, der er blevet indhegnet, vil blive arresteret under ‘the Serious Organized Crime and Police Act’.
Det område, der er taget, er tre gange så stort som St James’ Park i London. William, en verdensklassehykler, der synes at bruge meget af sin tid på at tjene endnu flere penge, har lukket et børne-miljøuddannelsescenter og sat to familier ud af deres boliger, som han anså for at være for tæt på sit befæstede palæ.
Hvorfor føler William behovet for alle disse befæstninger omkring endnu et hjem? Forventer han en krig eller en opstand af en slags? Så vidt jeg ved, er hverken han eller hans familie blevet angrebet eller truet.
Hykleren Charles [Charles the Hypocrite], som jeg nægter at referere til som konge, har forladt Buckingham Palace (som den britiske offentlighed bruger over 300 millioner pund til at pynte på) for at bo i et eller flere af hans store samling af paladser, palæer og huse uden for London, hvoraf du og jeg ejer og betaler for mange af dem (selvom det, der tilhører den kongelige familie, og hvad der tilhører det britiske folk, synes at være et puslespil).
Charles synes for mange mennesker at have forladt sin virkelige rolle som forsvarer af troen for at blive deltidsimam, amatørrabbiner og skægløs profet. Han er for arrogant, for dum og for verdensfjern til at indse, at ingen tager ham alvorligt.
Hvordan kan nogen tage ham alvorligt, når han flyver rundt i verden i private jetfly – klynkemumblende [chunting] om global opvarmning – mens han fortæller alle andre, hvad de må og ikke må.
Han kunne måske finde et mere modtageligt publikum, hvis han fløj ’almindeligt’ (og fløj mindre) – og måske hvis han holdt op med at have en deling [platoon] af tjenere til at stryge hans snørebånd og klemme tandpastaen ud på tandbørsten for ham.
Hans kommentarer om kræft har været nedladende og sørgeligt virkelighedsfjerne.
Det er værd at huske, at kong Edward VIII var stor kammerat med Adolf Hitler. Det var hans åbenlyse venskab med nazisterne og det faktum, at han var sympatisør og samarbejdspartner, ikke hans ægteskab med en amerikansk fraskilt kvinde, der førte til hans abdikation.
Nøgleordet var og er “åbenlys”. Når vi holder i erindring, at den britiske kongefamilies tyske oprindelse blev skjult mod slutningen af Den store Krig (for at mindske forlegenheden), er det naturligt at spekulere over den kongelige families fortid og aktuelle tilhørsforhold.
Charles har helt sikkert allieret sig med de konspiratorer, der fører os mod den store nulstilling.
Kongefamilien forventes at skrumpe, men det betyder simpelthen, at der er færre marionetter, der står på Buckingham Palace-balkonen. Storbritannien har stadig alt for mange mennesker, der lever af skatteyderne på den ene eller anden måde.
Og hvorfor har et land behov for så mange prinser og prinsesser? Omkostningerne ved disse hykleriske parasitter fortsætter med at stige voldsomt, i takt med at de finder på nye måder at overføre landets resterende rigdom til deres allerede overfyldte lommer.
Vores egne politikere er vores største fjende
Nu er der tale om værnepligt, og de krige, der bliver markedsført og bliver til Tredje Verdenskrig, vil presse prisen på mad og olie endnu højere o
Det er nu ulovligt at støtte mennesker og politikker, som staten misbilliger. Vores egne politikere (ikke Rusland eller Kina) er vores største fjende og den største trussel mod vores frihed og menneskelighed.
Vi bliver opmuntret til at hade vores regeringer, så vi accepterer den verdensregering, som konspiratorerne har planlagt. I Storbritannien har jeg svært ved at undgå den konklusion, at regeringens overordnede mål er at skabe en civil opstand, så de kan indføre undtagelsestilstand og fjerne det sidste spor af vores frihed.
Det sker alt sammen meget hurtigt. Og de fleste mennesker enten ved det ikke eller synes ikke at bekymre sig. Spild via statsansatte, krig, uholdbare pensioner til statsansatte, absurd oppustet løn til statsansatte og et ydelsessystem, der har til formål at afskrække folk fra at arbejde, ødelægger alle økonomien.
Til slut så husk på Joseph de Maistre, der talte med Marquise de Costa efter 1789-revolutionen. Dette er hvad han sagde: “Madame, vi må have modet til at indrømme det: i lang tid har vi fejlet i at forstå den revolution, som vi var vidner til; i lang tid havde vi tænkt på det som en begivenhed. Vi tog fejl: Det er en epoke.”
***
***
Essayet ovenfor er tilpasset og taget fra Vernon Colemans bog ‘Hvordan og hvorfor dit liv bliver bevidst ødelagt‘. For detaljer om, hvordan man køber et eksemplar, besøg venligst boghandlen på www.vernoncoleman.com
Ophavsret Vernon Coleman maj 2026