VERDENSREKORD I BIVIRKNINGER?

Jerm
Del artiklen her:

Af Erik Refner, senior. 

Pfizer synes at have indtaget den lidet smigrende verdensrekord i medicinske bivirkninger. 

Indtil nu synes ”lægemiddel”-giganten imidlertid fuldt tilfreds med at tælle millionerne, der ruller ind på bankkontoen. Tilsyneladende venter de blot på at få suppleret deres egen – hidtil hemmeligholdte – bivirkningsliste med nogle stykker mere, som erfaringsmæssigt dukker op i løbet af de næste 30-40 år.

Når man tænker nærmere over det, må det være enhver vaccine-producents ønskedrøm at få størstedelen af verdens befolkning til gratis og velvilligt at stille op som forsøgskaniner. 

Godkendte lægemidler, der er trukket tilbage
Hvis du vil vide lidt mere om alle de godkendte lægemidler, der senere er trukket tilbage på grund af skadevirkninger, kan du f.eks. konsultere listen Significant withdrawals.
Jeg behøver næppe minde om det godkendte rædsels-eksemplar Thalidomid? 

Tilbage til den nyligt satte verdensrekord, der fortjener en fremtrædende plads i 2022 udgaven af Guinness World Records:

En gruppe læger, professorer og journalister har indgivet en såkaldt “Freedom of Information Act” anmodning til amerikanske “Food and Drug Administration” (FDA) – efter sigende garanten for, at ingen amerikanere lider overlast som følge af indtagelse af lægemidler og/eller rådne/uspiselige/giftbefængte fødevarer.

Ovennævnte gruppe af gæve mennesker har nu fået svar tilbage fra FDA. 

Det lidt overraskende svar er, at lægemiddel-giganten Pfizer vidste – allerede de første par måneder efter alverdens læger og ikke-læger var begyndt til pumpe deres injektioner ind i menneskeskuldre godt hjulpet af den statsstøttede presse – at deres ”vaccine” medførte tæt på 160.000 bivirkninger. 

Nå, siger du måske. Bivirkninger, det er vel ikke noget at tale om. Lidt udslet her og dér er vel at foretrække frem for at dø af corona? Og forresten ved vi jo, at ingen vaccine er fuldkommen. Det siger Pfizer jo også selv. 

Hm! Er 160.000 ikke lige i overkanten? Især da mange af disse ”bivirkninger” var så alvorlige, at 1.226 døde af dem? 

Hvad vi har set indtil nu er ikke mindre alvorlige eller færre bivirkninger, ikke færre dødsfald, snarere tværtimod. Dette har imidlertid kun fået FDA yderligere op på mærkerne, og de har nu også godkendt anvendelse af Pfizer-præparatet til børn ned til 5 år. 

Og tro ikke, at Pfizer stopper her. Nej, nej – giganten har allerede spædbørnene i kikkerten.

 

Se Pfizer’s egen rapport her og RT’s omtale af sagen her.

Del artiklen her: