Af Torben Caroc.
Musik og blod blandet med råb og skrig …. Sådan gejler man folk op. Læs nedenstående lille fortælling.
Tyren er rasende, men stadig fuld af energi
Tyren galopperer mod ‘el Torero”. Den er rasende. Torero vifter med den røde dug og holder kården i sin sikre hånd. Inden da har banderilleros stukket deres lanser og små skarpe stokke i tyren.
Den bløder, men er rasende og stadig fuld af energi.
Publikum råber og hepper på “el Torero”. Alle forenes i blodrus mod den stærke, tunge og fuldvoksne tyr. Toreroen, som uden sit værktøj, kården, ville blive tværet ud på arenaen, danser foran tyren. Den har på ingen måde bedt om at deltage i det makabre skuespil. Men den har sin store vægt og livsfarlige horn, der giver den image som et rovdyr.
Det er et skuespil, som ingen civiliseret europæer vil indrømme, at han nyder.
Hvis tyren hedder Putin
Men hvis tyren hedder Vladimir Putin og banderilleros er de fjorten NATO-udvidelser, som blev gennemført efter at Warszawa-pagten blev nedlagt og ikke havde planer om at behøve at forsvare sig, så nærmer billedet sig tyrens raseri over en nådesløs fjende og hylende tilskuere.
INGEN tilhænger af demokrati, frihed, ligestilling, ytringsfrihed, menneskerettigheder osv. osv. kan se noget forkert i toreroens slagteraktivitet mod tyren. Alle kan jo selv se tyrens gentagne angreb på toreroen.
Af ren næstekærlighed håber man, at det blodtørstige dyr snart må bide i græsset.
Tilskuerne hujer og skriger og alle hepper på el Torero = Zelinsky og bag ham Bidens våbenfabrikanter og generaler.
Når massepsykosen først har godt fat, er den næsten umulig at stoppe.