Af Bent Jensen.
Det kan ikke understreges tit nok, at Trump er en meget mærkelig præsident – men ikke mærkelig af de grunde, som hans modstandere i det politiske establishment og deres medier inklusive de danske aflæggere fra starten har påstået. Trump vil hverken afskaffe demokratiet, starte en verdenskrig, ødelægge hele Jorden på rekordtid, ruinere USA´s økonomi, fremkalde massearbejdsløshed, svække Amerikas forsvar eller blive Putins lydige skødehund.
En fuldkommen fremmed fugl
Det mærkelige ved Trump var derimod, at han var en fuldkommen fremmed fugl, en grim ælling i Washingtons sammenspiste og snadrende andedam. Han kom udefra, ikke fra de politiske kliker, men fra en knaldhård del af amerikansk erhvervsliv – byggebranchen – hvor tingene bliver sagt ligeud og på en grov facon.
Han talte ikke de professionelle politikeres indforståede og ofte tilslørende sprog, han klædte sig anderledes, han respekterede ikke de mange tabuer og politisk korrekte løgne, som den permanente politiske klasse havde konstrueret.
Han var ikke en del af den politiske korruption, der stortrives i Washington, og han skyldte derfor ingen i den politiske inderkreds noget. Han skyldte heller ingen mægtige finansinteresser noget, for de havde ikke finansieret hans valgkampagne. Han var simpelthen sig selv og sin egen. Og hans erklærede mål var at ”dræne sumpen” i Washington.
Trumps slogan fremkaldte raseri
Trumps slogan om at ”gøre Amerika stort igen” fremkaldte også raseri. Hvorfor? Fordi det jo indeholdt en påstand om, at Washingtons permanente politiske klasse, deres ”eksperter”, deres medier og universiteter havde nedgjort Amerika på en lang række områder. Dette budskab vandt til gengæld genklang hos de mange amerikanere, hvide som sorte, som eliten i Washington var ligeglad med, og som ikke syntes, at det var morsomt med virksomhedslukninger, arbejdsløshed, sociale problemer og stagnerende realløn, mens de kunne se uduelige politikere berige sig selv i kraft af deres politiske embeder.
Da Trump stik imod den permanente klasses forventninger blev valgt til præsident i november 2016, blev de professionelle både fornærmede og hysterisk rædselsslagne. Det kunne jo ikke være rigtigt, at denne ubehøvlede og vulgære tølper mod alle ”eksperternes” forudsigelser havde vundet præsidentvalget. Sæt den mærkelige mand mente det alvorligt med at dræne sumpen. Han måtte derfor udpeges som en trussel imod Amerika og amerikanske værdier.
Sammensværgelsespåstande
Derfor søsatte det korrupte demokratiske parti og den slagne Hillary Clinton en række sammensværgelsespåstande, der alle kredsede omkring Rusland, Kreml og Putin.
Russerne havde ”hacket valget”, som det hed. De havde manipuleret de stemmemaskiner, som bruges i USA. Ingen var dog i stand til at forklare, hvordan det skulle være gået til. I deres desperation anvendte de derpå et miskmask af sladder og ubekræftede rygter, som Clintons parti havde betalt for at få strikket sammen til et såkaldt ”Russisk dossier”. Det lød jo fint.
Via villige og illoyale embedsmænd i bl.a. udenrigsministeriet og FBI samt lydige journalister i de underlødige medier blev dette nonsens kastet i hovedet på den amerikanske befolkning og hele verden. Danske medier slugte det hele råt. Alle de fine principper om kildekritik og fairness røg i vasken.
Twitter – en genial måde at omgå den selvglade medieelite
Mange har gjort nar af og kritiseret, at Trump anvender twitter som middel til at få sit budskab ud. Men da 90 pct. af medierne rasede imod ham i døgndrift, var det en genial måde at omgå den selvglade medieelite, der påstår, at Trump lyver og angriber ytringsfriheden, når han kritiserer mediernes talrige løgne og forvrængninger.
Hvis man ikke må kritisere medierne, er det jo et angreb på ytringsfriheden. Trump er ikke akademiker, men hårdtslående og kontant forretningsmand. Han anvender sine korte og velskrevne budskaber på twitter til at ophidse medierne, som da også som forventet dummer sig og bliver endnu mere hysteriske.
Trump har ingen forstand på international politik, og i det hele taget er han primitiv og uden kendskab til diplomati og det politiske håndværk, har kritikken lydt fra begyndelsen. Medierne har tegnet et billede af en mand, der mutters alene sidder i sit ovale kontor og beslutter alting. Men en amerikansk præsident er omgivet af talrige embedsmænd i Det Hvide Hus og i de forskellige ministerier. Trumps mere impulsive ideer, som han typisk fyrer af på twitter, bliver alle bearbejdet af professionelle og kyndige jurister og økonomer, som gør opmærksom på, hvad der ifølge folkeret, forfatning og gældende lov er muligt.
Præsidenten er folkevalgt
Og så er der jo altså det forhold, at præsidenten er folkevalgt, mens embedsmænd og eksperter er ansat af præsidenten og ikke har noget folkeligt mandat. Skal man suspendere folkestyret, når folket vælger forkert?
Åbenbart ja, for det skinner tydeligt igennem elitemediernes kritik af præsidenten, at de i virkeligheden foragter befolkningen og den folkevalgte præsident, hvis han ikke mener præcis det samme som de professionelle bureaukrater – og medierne.
Nu er meningen med folkestyre jo faktisk, at en regering skal afspejle folkets vilje og ønsker. Meningen er ikke, at ”eksperter” og bureaukrater skal afgøre, hvad der er den nationale interesse. Og Trump afspejler i langt højere grad end de privilegerede bureaukrater og journalister i deres afsondrede reservater, hvad den jævne befolknings problemer er – og hvordan de kan afhjælpes.
Trumps syn på illegal indvandring – dikteret af sund fornuft
Trumps syn på illegal indvandring som en trussel mod amerikanske arbejdere og en stimulans for det omfattende narkotikamisbrug, der ikke mindst rammer sorte; hans syn på den svimlende udlandsgæld som en trussel mod USA´s handlefrihed; hans modstand mod USA´s endeløse krige, mens Amerikas hjemmefront vakler; hans opsigelse og genforhandling af urimelige handelsaftaler; hans opsigelse af atomaftalen med det afsindige præstestyre i Iran og opsigelsen af den både latterlige og skadelige miljøaftale samt hans afregulering af ødelæggende restriktioner for erhvervslivet – alt dette var dikteret af sund fornuft og har haft en meget positiv virkning på økonomien og beskæftigelsen i USA.
Da Trump meget tidligt og klogt besluttede at standse luft- og søtrafikken med Kina for at bremse spredningen af Covid 19, blev det af de syge medier tankeløst udskreget som ”racisme”, men det var rettidig omhu.
Trump har imødegået det organiserede ”racisme”-raseri
Den eneste politiker af betydning, som har imødegået det organiserede ”racisme”-raseri, der nu hærger USA, er Trump. Han har krævet voldsmændene draget til ansvar og dømt. Det demokratiske parti, der bogstavelig talt har kaster sig på knæ for de racistiske voldsmænd og -kvinder, har omvendt kapituleret, ladt lovlydige og værgeløse borgere i stikken og dermed de facto afviklet retsstaten. Der er i de seneste få uger blevet myrdet over 600 mennesker i de store amerikanske byer, hvor demokraterne har den politiske kontrol og har angrebet politiet. Den ledende demokratiske politiker Nancy Pelosi har om volden og drabene ikke haft andet at sige end: ”Folk gør, hvad de gør.”
Hvis USA skal overleve, kan det ikke blive med den kalkede grav Nancy Pelosi og den halvdemente Joe Biden i spidsen. I den forstand burde valget være nemt.