NewSpeek

THOMAS AASTRUP RØMER STILLER SKARPT PÅ FORTALERE FOR TVANGSVACCINATION

vaccine
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Thomas Aastrup Rømer er en meget vigtig stemme i debatten inden for en række forskellige områder: Dannelse, uddannelse, pædagogik, biostaten – og nu også de såkaldte covid-vacciner. Såkaldte fordi det er slået fast med syvtommerssøm, at der ikke er tale om traditionelle vacciner, men eksperimentelle, nødgodkendte injektioner. 

Senest har Thomas Aastrup Rømer begået et oplysende indlæg under overskriften  Oversigt over tvangsvaccinationens stemmer, der dokumenterer, hvordan mange markante samfundsdebattører har lagt sig fladt ned for de statslige myndigheders drakoniske tiltag. I en fuldstændigt ukritisk accept af den officielle fortælling om ’vaccinernes’ lyksalighed. Og effektivitet.  

Mange af navnene på listen overrasker ikke det mindste. I årevis har de bidraget til at nedbryde national suverænitet ved at sympatisere med indvandringen og multi-kulti-ideologien: Peter Mogensen, Carsten Jensen, David Trads for blot at nævne tre ud af et bjerg. 

Blandt de sørgeligste eksempler på fortalere for tvangs-injektioner set fra mit hjørne af haven er de nationalkonservative Henrik Gade Jensen og Sørine Gotfredsen. Også den ellers altid skarpe Henrik Day Poulsen er faldet for den massive propaganda. 

Hvor blev friheden af`?
Jeg tager mig til hovedet over, at nogle af mine tidligere stærkeste allierede i kampen mod islamiseringen og et forsvar for suveræne nationalstater tilsyneladende fuldstændigt har tabt kompasset – og gudhjælpeme’ går ind for, at staten skal bestemme over borgernes kroppe og dermed deres liv, for så vidt angår hvad de skal have sprøjtet ind i kroppen. Hvor blev friheden til at påtage sig ansvaret for egne valg af?
Var det for hårdt at være uden for det gode selskab? Var en invitation til at medvirke i Deadline vigtigere end sandheden? 

I hvilke medier orienterer de sig? Helt sikkert ikke i perlerækken af platforme befolket med uafhængige ildsjæle uden interessekonflikter som fx  The Corbett Report, Jerm Warfare & Children’s Health Defense. 

Hvordan kan de tre begavede mennesker være fortalere for at indsprøjte et medikament, der ikke er ordentligt gennemtestet? Og hvor bivirkningerne hober sig op?  

De tre medløbere MÅ tale mod bedre vidende – det bliver jeg nødt til at tro på. 

Må jeg anbefale de tre nu ex-fyrtårne at rekvirere bare en enkelt bog: Robert F. Kennedy Jr’s ”The Real Anthony Fauci. Bill Gates, Big Pharma, and the Global War on Democracy and Public Health.” 

For at få et lidt bedre greb om, hvad der er gang i.

Én ting er dog sikker, og det har jeg faktisk stor forståelse for: Har man først taget stikkene, er det meget, meget, meget svært at skulle erkende, at man tog fejl. Ikke bare af ’vaccinernes’ effektivitet, men af hele narrativet.
Især fordi der er risici for, at man med sit eksperiment har påført sig selv et svækket immunsystem. 

P.s.  Jeg har netop modtaget denne video WE’RE COMING FOR YOU: Aussie Senator Malcolm Roberts Throws Down Against Government Covid-Criminals

Den bør ses af alle, ikke mindst Sørine Gotfredsen, Henrik Gade Jensen og Henrik Day Poulsen.

 

***

Del artiklen her:
Exit mobile version