Sverige vil kopiere den danske spillelovgivning

Shares 0

De svenske politikere vil liberalisere det svenske spillemarked, så flere private udbydere får mulighed for at tilbyde online-betting og spil på heste. Det skal samtidig give flere kroner i den svenske statskasse.

 

I Danmark gennemgik spillelovgivningen en stor delvis liberalisering, der betød en ende på Danske Spils mangeårige monopol på spil om penge i Danmark. Siden er utallige udenlandske betting- og casino-virksomheder kommet til, og udbuddet af spil om penge på nettet har aldrig været større.

 

Den samme udvikling har de ikke været igennem i Sverige. Her har det statsejede Svenska Spel fortsat monopol på betting, lotterier, skrabelodder og casino-spil, mens ATG har monopol på hestespil. Men nu vil de svenske politikere have lovgivningen ændret og indføre et licens-system, som det vi har i Danmark, der giver adgang til udenlandske firmaer.

 

Skal spytte i statskassen

 

Alle, der lovligt vil udbyde spil om penge i Danmark, skal have en licens fra Spillemyndigheden. For at få dansk licens skal online casinoet eller bookmakeren leve op til en række krav om sikkerhed, fair spil, bekæmpelse af ludomani og ikke mindst betale en afgift og skat i Danmark.

 

Det er samme model, som politikerne i Sverige nu vil indføre med en 18% skat på virksomheders indtægterne fra spil på nettet. Den svenske licens ser dog i første omgang ikke ud til at blive som omfattende, som den danske licens.

 

I Danmark har Danske Spil stadig monopol på lotto, skrabelodder og bingo-spil, der kun udbydes via Danske Spil mens sportsvæddemål, casino spil, spilleautomater og poker frit kan tilbydes af andre virksomheder. Umiddelbart er der kun lagt op til en liberalisering af sportsvæddemål og spil på heste, der er enormt populært i Sverige.

 

Mange online casinoer i Sverige allerede

 

Den svenske spillelovgivning har flere gange været i søgelyset hos Europa-Kommissionens gambling kommision. Det er nemlig kun lovligt at begrænse adgangen til spil om penge, hvis det er for at begrænse spil overordnet set. Men da det statsejede Svenska Spel i flere omgange har øget markedsføringsbudgettet med mange millioner svenske kroner, har det svenske monopol på spil ikke ligefrem givet anledning til jubel og klapsalver nede i EU.

 

Det er da heller ikke ligefrem svært for svenskerne at spille online casino eller betting. Der findes nu et hav af sider, der henvender sig direkte til svenske spillere, men som opererer på udenlandske licenser – typisk på Malta, Cypern eller Gibraltar.

 

Paradoksalt nok er flere af de store udbydere på det europæiske spillemarked som Betsson og den svenske spiludbyder, Mr Green Casino, som er stiftet i Sverige, men som nu også opererer på udenlandske licenser og betaler altså ikke skat i Sverige. Det vil de svenske politikere nu forsøge at lave om på med den nye spillelovgivning, der forventes endeligt indført i løbet af 2018.

Shares 0

Comments

comments