NewSpeek

STØT INGER STØJBERG

Inger Støjberg
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.  

NewSpeek har valgt at promovere nedenstående opfordring fra Peter La Cour. Bl.a. med afsæt i denne passus tilsendt venner, meningsfæller og læsere af hans bog PROCESSEN MOD INGER STØJBERG – retfærdighed eller politisk heksejagt?: 

”De fleste store danske medier har bragt forvrængede eller direkte usande oplysninger om sagen. Stort set alle journalister – herunder lederskribenter – har fremsat udokumenterede påstande om, at Støjberg har begået noget ulovligt. Dermed har de ladet hånt om retssamfundets fundamentale princip om, at ingen er skyldig, før det er bevist.”

Udsagnet flugter med vores egen oplevelse af de danske mainstreammediers (læs: statsfinansierede mediers) slagside i samfundsdebatten, hvad enten det handler om klima, islamisering, corona – eller rigsretssag.  

Så her kommer hans opfordring tilsendt pr. mail. 

***

Til venner, “meningsfæller” og læsere af min bog

PROCESSEN MOD INGER STØJBERG 

– retfærdighed eller politisk heksejagt?

 

Torsdag den 2. september samles Rigsretten for at behandle anklagen mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg for ulovlig administration af adskillelserne af ægtepar i danske flygtningecentre, hvor mindreårige piger boede sammen med voksne mænd.

De fleste store danske medier har bragt forvrængede eller direkte usande oplysninger om sagen. Stort set alle journalister – herunder lederskribenter – har fremsat udokumenterede påstande om, at Støjberg har begået noget ulovligt. Dermed har de ladet hånt om retssamfundets fundamentale princip om, at ingen er skyldig, før det er bevist.

Med folketingsflertallets og Rigsrettens nej til at tillade direkte transmission fra retslokalet er der rigeligt spillerum for manipulerende og uvederhæftige journalister til at fortsætte med forudindtaget og usandfærdig reportage.

Men nu skal sandheden om sagen frem! 

Derfor vil jeg gerne opfordre alle modtagere af denne mail til at bidrage til betalingen af helsidesannoncer, jeg planlægger at bringe på én af de første sider i Berlingske, Jyllands-Posten og evt. andre landsdækkende aviser den 2. september, når Rigsretten træder sammen.

 Både små og store bidrag skal være meget velkomne. De bedes indbetalt til følgende konto i Nordea:

Reg. nr. 2266 kontonr. 6266 180 894 

 eller på MobilPay telf. nr.  42 72 49 24.

 Jeg vedhæfter til denne mail et udkast til annoncetekst og billeder og vil være taknemmelig for på den måde at komme ud til en større offentlighed med sandheden om sagen og en opfordring til læsning af min bog. 

[Udkastet er sat ind efter denne tekst]

De bedste hilsener– og på forhånd tak!

 Peter la Cour,
forlægger, forfatter, cand.phil. i samfundsfag

Peter la Cours Forlag,

Hathjulet 7,

DK – 3140 Ålsgårde.

Tlf. 39 69 05 01

***

Udkast til tekst og billeder til helsidesannonce i en eller flere landsdækkende aviser:

Sandheden om sagen mod Inger Støjberg    

Læs hvor tyndt et grundlag, der er for den rigsretssag, der starter i dag!

Påstand: 

Inger Støjberg og hendes ministerium gennemførte adskillelsen af ægtepar med mindreårige piger i danske flygtningelejre ulovligt uden at gøre undtagelser og uden at foretage individuelle vurderinger af hvert enkelt par. (En påstand, der blev gentaget igen og igen i medierne, som om der var tale om en fastslået kendsgerning).

Fakta: 

Alle de par, sagen drejer sig om, blev vurderet individuelt. Fra Justitsministeriet modtog Udlændingeministeriet straks fra sagens start den 10. februar 2016 besked om, at dette var nødvendigt, hvis adskillelserne skulle ske lovligt. 

Påstand:

Administrationen af adskillelserne var ulovlig, fordi den skete i henhold til Udlændingeloven og ikke i henhold til Forvaltningslovens § 19 med såkaldte partshøringer af de adskilte par. (Påstand i den såkaldte Instrukskommissions beretning, der ligger til grund for anklagen om “tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning” i anklageskriftet mod Inger Støjberg).

Fakta:

Alt tyder på, at Udlændingeministeriets jurister ved iværksættelsen af adskillelserne ikke modtog råd fra Justitsministeriet om at foretage partshøringer af parrene. I stedet udsendte Udlændingestyrelsen kort efter den 10. februar 2016 meget detaljerede spørgeskemaer angående hvert enkelt par til alle flygtningecentrene og bad deres ledende personale om at udfylde dem sammen med parrene. Hvilke ekstra oplysninger, partshøringer kunne give, som ikke også spørgeskemaundersøgelsen gav, har ingen kunnet fortælle. Reelt er der ingen forskel. Og hvis det er rigtigt, at Udlændingeministeriets jurister administrerede efter en forkert lov hvorfra skulle Inger Støjberg så vide det? Hun er jo ikke jurist.

Påstand:

Udlændingeministeriets jurister var kun i kontakt med Justitsministeriet angående sagen på relativt lavt embedsmandsniveau. (Påstand i Instrukskommissionens beretning).

Fakta:

Justitsministeriets daværende departementschef Barbara Bertelsen var, allerede da sagen startede den 10. februar 2016, fuldt orienteret om sagen efter henvendelser fra Udlændingeministeriet, hvilket hun selv har oplyst til kommissionen. 

Påstand:

Udlændingeministeriets pressemeddelelse fra den 10. februar 2016, hvoraf det fremgik, at der fremadrettet ikke måtte bo mindreårige piger sammen med ældre ægtemænd i flygtningecentrene, var en ulovlig instruks til Udlændingestyrelsen. Og der blev administreret ulovligt i henhold til pressemeddelelsen!

Fakta:

Pressemeddelelser er ikke instrukser til forvaltningen. Det har senest Justitsministeriets topembedsmænd fastslået den 18. november 2020. Heller ikke denne pressemeddelelse var ment som en instruks. Der var ikke tale om en forvaltningsakt men om en politisk tilkendegivelse over for offentligheden. Det er uvist, hvem der begyndte at kalde den en instruks. Men der blev på intet tidspunkt administreret ulovligt og direkte i henhold til pressemeddelelsen.

Påstand:

Den nævnte pressemeddelelse måtte opfattes som den eneste skriftlige instruks til Udlændingestyrelsen om måden, der skulle administreres på, idet der ikke forelå andre skriftlige tilkendegivelser på dette tidspunkt fra Udlændingeministeriet.

Fakta:

Der forelå på dette tidspunkt en skriftlig tilkendegivelse fra Udlændingeministeriet om, at hvert par skulle vurderes individuelt, og at der kunne foretages undtagelser i adskillelsen af parrene. Det fremgik af et Ministernotat fra den 9. februar 2016 tiltrådt af Inger Støjberg dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen. Og Udlændingestyrelsen havde fra starten kendskab til Ministernotatet.

Påstand:

Udlændingestyrelsen modtog hverken Ministernotatet af 9. februar 2016 eller anden besked om, at der skulle administreres med undtagelser. Udlændingestyrelsen begyndte ifølge dens daværende direktør, Henrik Grunnet, at administrere ulovligt med pressemeddelelsen som instruks for nogle få pars vedkommende.

Fakta:

Afdelingschef i Udlændingeministeriet Line Hansen oplyste telefonisk til Udlændingestyrelsens vicedirektør Lene Vejrum den 10. februar 2016, at der skulle administreres med undtagelser trods pressemeddelelsen. Og Line Hansen læste teksten op fra Ministernotatet af 9. februar 2016 for Lene Vejrum. Henrik Grunnet oplyste, at man fra starten “havde undladt at adskille de par (med børn), hvor der var størst risiko for, at det var konventionsstridigt”. 6 af de 32 par det drejer sig om, blev således ikke adskilt. Så der skete fra starten en individuel vurdering, hvilket også den daværende departementschef Uffe Toudal bekræftede, da han blev afhørt.

Påstand:

Da Inger Støjberg første gang blev afhørt af kommissionen søndag den 24. maj 2020 “hev hun en kanin op af hatten”, med sin henvisning til Ministernotatet af 9. februar 2016. (En påstand som gik sin sejrsgang rundt i næsten alle medier og blev gentaget gang på gang).

Fakta:

Påstanden er usand. Det var Støjbergs daværende departementschef, Uffe Toudal, der ved sin afhøring flere dage før onsdag den 20. maj 2020 orienterede kommissionen om Ministernotatet, og at Støjberg her havde tiltrådt, at der kunne gøres undtagelser. Støjberg henviste naturligvis  også til det da allerede kendte notat under sin afhøring. Men talen om en “kanin op af hatten” var en ren “presse-and”, der kunne bruges til at mistænkeliggøre Støjbergs brug af notatet. 

                        .  

Læs nærmere om sagen i Peter la Cours bog: PROCESEN MOD INGER STØJBERG 

  retfærdighed eller politisk heksejagt?   196 sider, ill. Pris 250 kr. 

Fås hos boghandlerne og direkte fra forlaget på Peterlac@mail.tele.dk

Med venlig hilsen Peter la Cour, forlægger, forfatter, cand.phil. i samfundsfag

PS!  RIGSRETTEN ER IKKE EN UPARTISK RET. DERFOR BLIVER DER IKKE 

STILHED MENS RETTEN SIDDER.

I strid med helt fundamentale regler for et demokratisk retssamfund er Rigsretten – som den eneste danske domstol – ikke en upartisk ret. For Folketingets flertal er både anklagere og dommere. Manglen på upartiskhed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 6 og et uhørt brud med den klassiske magtadskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Rigsretten er en anakronisme fra folkestyrets fødsel – en fortidsskabning, der for længst burde være afskaffet. Dens evne til at afsige retfærdige domme kan med rette drages i tvivl. 

                                 

Del artiklen her:
Exit mobile version