STATISTIK: BEVÆBNEDE BORGERE REDDER LIV

165 Shares

Det kan redde liv ved f.eks. terrorangreb, hvis borgerne kan få lov at bære våben på gaden, viser statistik.

EU-landene Tjekkiet og Østrig har begge i år gjort det lettere for almindelige mennesker at bære våben på gaden. Og i Israel får op mod en halv million borgere nu ret til at bære våben offentligt som et led i landets forsvar imod terror.

I Tjekkiet har man nu, efter at have bestået en række tests og praktiske prøver, ret til at bære en pistol på sig i det offentlige rum. Det sker med henvisning både til den øgede terrortrussel og til folks grundlæggende ret til at kunne forsvare sig selv, uanset hvor stærk eller svag, man er.

I Østrig har man netop givet fængselsbetjente ret til at bære våben i fritiden. Der sker bl.a. som følge af et stigende antal angreb på fængselsbetjente i deres privatliv.

I Danmark har politibetjente lov at have deres tjenestevåben hjemme – men ikke ammunition. Det betyder, at våbnet er ubrugeligt, hvis de selv eller andre i nærheden skulle komme i fare. Danske fængselsbetjente har slet ikke skydevåben.

Men gør det overhovedet en forskel, om borgere har ret til at gå rundt med skarpladte våben i deres fritid? Dette vigtige spørgsmål kaster en række rapporter fra FBI, det amerikanske forbundspoliti, lys over. Man har her kigget på 33 tilfælde, hvor kriminelle er begyndt at skyde om sig i det offentlige rum – og hvor der samtidig har været en almindelig bevæbnet borger i nærheden.

Ud af 33 tilfælde, hvor en kriminel skød eller truede med at skyde, formåede den bevæbnede borger at stoppe den kriminelle. I yderligere 6 tilfælde formåede den bevæbnede borger at stoppe yderligere tab af liv. Kun i 2 ud af de 33 tilfælde gjorde det ingen forskel, at der var en bevæbnet borger tilstede.

Med andre ord: bevæbnede borgere gør i 94 procent af tilfældene en positiv forskel en forskel, når kriminelle eller terrorister skyder. I FBIs undersøgelser var der ingen tilfælde, hvor bevæbnede borgere gjorde en negativ forskel.

Video: Amerikansk politikvinde, der ikke er på arbejde, stopper pistolmand, der angriber en flok mødre og børn:

Læs også:

VÅBENLOV: BEVÆBNET BORGER STOPPER VILD PISTOLMAND

VÅBENLOV: FAR SKRÆMMER DATTERS KIDNAPPERE VÆK MED PISTOL

RETTEN TIL SELVFORSVAR: SÅDAN FUNGERER TJEKKIETS NYE VÅBENLOV

STRAM VÅBENLOV: UBEVÆBNEDE TYSKERE MÅ FORSVARE SIG MED CAFÉSTOLE MOD KNIV-TERRORIST

LIBERAL UNGDOM: JA TAK TIL STRØMPISTOLER OG SKYDEVÅBEN TIL SELVFORSVAR

165 Shares