NewSpeek

SÅDAN TAGER DU BEDST PÅ I MUSKELMASSE

workout
Del artiklen her:

Sponsoreret indhold

Er du netop begyndt at træne og ønsker svar på, hvordan du bedst tager på i muskelmasse? I denne artikel fortæller vi om nogle af de fokusområder som du bør have, såfremt dit mål er at få opbygget muskelmasse hurtigst muligt.

 

Begynd med at styrke de basale muskelgrupper

Først og fremmest bør du starte med at træne de basale muskelgrupper. Dette gøres gennem øvelser for de primære muskelgrupper, såsom bænkpres, squat og lignende øvelser for ryg, skulder og mave. På den måde opbygges en basal styrke, der kan sørge for, at du kan løfte mere og dermed få mere ud af træningen af de mere specialiserede muskler.

 

Hold træningerne intensive og løft vægtene eksplosivt

Høj-intensiv træning er nøglen til at opbygge muskelmasse. Selvom du træner i lang tid, så vil en ikke-intensiv træning ikke give musklerne samme mulighed for at blive nedbrudt og derefter genopbygget. Et godt udgangspunkt er at holde træningen i en tidsperiode på mindre end en time og fastsætte 3-4 træningsdage hver uge. Det vigtigste er dog, at du forsøger at holde hver enkel træning så intensiv som muligt.

 

Når selve øvelserne gennemføres, er det vigtigt at have fokus på eksplosivitet. Det vil sige, at man løfter vægtene hurtigt og eksplosivt, men sænker dem langsomt ned igen for at fastholde intensiteten. Ved de sidste repetitioner af øvelserne, bør man altid kunne føle en brændende fornemmelse. Hvis dette ikke er tilfældet bør man enten forøge vægten eller genoverveje om teknikken udføres korrekt.

 

Skift mellem muskelgrupperne

Det er vigtigt, at man ikke altid træner de samme store muskelgrupper i hver træning, da det potentielt kan skade musklerne. Roter altid mellem de forskellige muskelgrupper og hav fokus på en intensiv træningssession. Dette kan eksempelvis gøres med et split-program, hvor de forskellige muskelgrupper fordeles på tre ugedage.

 

Fyld depoterne med korrekt makrofordeling

For at få det optimale ud af muskelopbygningen, er det vigtigt at fastholde en korrekt makrofordeling og særligt have fokus på at kroppen optager nok protein. Her kan kosttilskud i form af aminosyrer være en effektiv hjælp, da dette til forskel fra proteinpulver, er lettere for kroppen at optage. Kroppen har dermed mulighed for at benytte de frie aminosyrer til sammensætning af netop de typer af protein, der dækker kroppens eget behov.

 

Mangel på restitution kan ødelægge resultater

For nogle personer er restitutionsperioden næsten lige så vigtigt som selve træningen. Kroppen har brug for tid til at genopbygge musklerne uden at forbrænde en masse kalorier på andre aktiviteter. Løbeture og generel kardio kan rent faktisk modvirke muskelvækst. Hold derfor fokus på at slappe af mellem hver træning og få en god nats søvn, så du har energi til at gennemføre den næste intensive træning.

Del artiklen her:
Exit mobile version