SÅ VOLDSOMT ER KRIMINALITETEN STEGET UNDER LARS LØKKE RASMUSSEN

Del artiklen her:

Af Nicolai Sennels

Siden Lars Løkke Rasmussen kom til magten i april 2015 og straks brød sit valgløfte om “straksopbremsning” af tilstrømningen migranter, er kriminaliteten steget voldsomt.

Det viser friske tal fra Danmarks Statistik, som afslører, at anmeldelser på flere områder er steget historisk voldsomt.

Det gælder særligt den personfarlige kriminalitet, hvor især en eksplosiv stigning i voldtægter bør vække bekymring.

Læs også: DANMARKS FLYGTNINGEPOLITIK SENDER PENGE TIL ISLAMISK STAT

Eksplosion i voldtægter og brandstiftelse

Seksualforbrydelser er steget med 86 procent. Alene voldtægter er steget med 158 procent, altså langt over en fordobling.

Anmeldte brandstiftelser er steget med 66 procent.

(Antallet af anmeldte voldtægter er mere end fordoblet siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister i april 2015)

Vold og våben

Det samlede antal anmeldte voldsforbrydelser er steget med 32 procent. Alene voldforbrydelser imod offentlig myndighed, herunder politifolk, socialrådgivere osv., er steget med 62 procent.

Anmeldte brud på våbenloven er steget med 40 procent, hvilket vidner om, at våben er stadigt lettere tilgængelige for kriminelle.

Danmark er, under Lars Løkke Rasmussen, blevet langt mindre trygt.

Læs også: DANSK BETJENT: DANMARK LIGE SÅ SLEMT SOM SVERIGE

Politikernes svigt

En meget stor andel af forbrydelserne begås af udlændinge, flygtninge og personer med indvandrerbaggrund.

Alligevel vægter danske politikere fortsat EUs åbne grænser og FNs dybt forældede flygtningekonvention højere end danskernes sikkerhed.

Imens holder medierne vælgerne hen i uvidenhed ved at skjule gerningsmændenes etnicitet og de kriminelle aspekter af deres religion, og nedtone konsekvenserne af ikke-vestlig indvandring.

Politisk korrekt forældre står med et gigantisk forklaringsproblem overfor deres børn og børnebørn, som skal leve med de økonomiske og menneskelige konsekvenser af en komplet hovedløs udlændingepolitik og en alt for eftergivende retspolitik.

Danmark er, under Lars Løkke Rasmussen, blevet langt mindre trygt. Og det er en ringe trøst, at det med al sandsynlighed havde været meget værre under en socialdemokratiske regering.

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.