SÅ HAR VI KLIMABALLADEN

Tasiilaq
Del artiklen her:

Af Lars Hedegaard.

Hendes Majestæt har fået enden på komedie, efter at hun til Politiken har udtalt, at “mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om.” Hun begrunder sit standpunkt med, at hun altid har “interesseret sig for historie og ikke mindst forhistorie”. I den forbindelse har hun formentlig også hørt om iskerneboringerne i det nordøstlige Grønland, der har bragt detaljeret viden om fortidens klima.

Således var Grønland i Eemian-perioden for 130.000-115.000 år siden 5 grader varmere end i dag (en anden kilde siger 8 grader). Og det kan i hvert fald ikke have haft noget med menneskelige aktiviteter at gøre.

Klimaprofessor Sebastian Mernild fra Nansen Centeret i Bergen kritiserer ikke direkte dronningen, men hævder, at der ikke er nogen tvivl om, at den nuværende opvarmning på ca. 1 grad over de forløbne 150 er menneskeskabt, og at den går meget hurtigere, end vi har set de seneste 22.000 år.

Det er muligt, men tidligere gik det endnu hurtigere. Kerneboringerne viser, at temperaturen kunne hoppe flere grader frem og tilbage på ganske få år, da der ikke var andre mennesker end nogle få tusinde i det østlige Afrika.

Men nu skal vi altså tro, at mennesket har sat naturens egne kræfter ud af spillet.

Det tror dronning Margrethe II vist ikke på.

Del artiklen her: