Af Peter Qvistgaard.
Så angriber terroristerne igen Israel. Solidt støttet økonomisk af naive, vestlige lande. Derfor gendeler jeg lige mit støtte til dette eneste, demokratiske land i Mellemøsten:
Vi er jo alle vokset op med den løgn, at jøderne er de onde. Uagtet, at dette folk aldrig har angrebet eller begået overgreb mod os her i DK eller andre nationer – med mindre de blev truet på deres eksistens.
– Jamen, de har taget land fra araberne, vil nogle sige.
– Nej, jøder er en etnisk-religiøs gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag, der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregning. I antikken blev jøderne fordrevet fra Palæstina af Romerrigets besættelsesmagt og måtte derfor udvandre til Europa og andre steder. Med andre ord, de mistede deres land, men blev accepteret i “deres” nye lande, fordi jøderne respekterede landenes kultur og værdier – mens de diskret og fredeligt fastholdt egen religion og kultur.
Alligevel blev de også i deres nye lande forfulgt og ofte dræbt. Hvorfor? Ganske enkelt fordi de var mere uddannede (kloge) end de folk, som de boede iblandt.
Efter flere hundrede års forfølgelse valgte Storbritannien og FN i 1948 at give jøderne deres egen jord tilbage. Et område, som jøderne gav navnet Israel. Et fattigt og goldt areal, som ingen arabere havde interesse i. Men flittige jøder fik hurtigt gjort landet til et frugtbart og rigt område. Så blev araberne misundelige.
Og siden har dette lille land måtte forsvare sig mod samtlige arabiske lande, der alle hader Israel, hvor ingen ser ned på kvinder, på utro kvinder, på homoseksuelle eller på evnen til at ville arbejde.
– Jamen, Storbritannien og FN har ingen ret til at tage land fra araberne, vil venstrefløjen sige.
– Næ, men Storbritannien og FN opdelte hele Arabien i de geografiske områder/lande, der i sin tid passede til deres koloni-interesser, men dog tog hensyn til, at Israel historisk set altid har tilhørt jøderne – og at det den gang bare var et uopdyrket og glemt område. Men det anfægtede naturligvis ikke den røde, europæiske venstrefløj, der altid har bukket sig for de mørke.
Hvorfor er det kun Israel, der er interessant som fjende hos venstrefløjen?
Hvorfor er det kun Israel, der er interessant som fjende hos venstrefløjen?
Her findes svaret nok i den pagt, som den europæiske venstrefløj og visse muslimske bevægelser har indgået. Nemlig at omstyrte kapitalismen og den demokratiske ånd i Europa til fordel for kaos og anarki. Af disse rester skal opstå en ny verdensorden: Det frie og ligeværdige menneske, læs: kommunisme.
Den doktrin elsker den europæiske venstrefløj. Men den ved ikke, at den har underkastet sig en bevægelse, der har mere end 1.400 års erfaring i at manipulere også de røde vantro til at blive slaver.
Og de europæiske jøder? De kender om nogen deres fjender. Så de vælger naturligvis bare at flygte hjem til Israel. For EUropa beskytter dem heller ikke i vor tid. For EUropa har valgt side. Qua en hemmeligholdt kontrakt, der i firserne gav fri indvandring fra syv muslimske lande til EU – mod at vi så fik olie.
Fakta
Fakta: Israel – et lille land på størrelse med Jylland vandt i 1967 et storstilet angreb fra Ægypten, Syrien, Jordan og andre arabiske lande. På kun seks dage udslettede de totalt de arabiske soldater, der ville omstyrte det demokratiske Israel. Hvordan kunne jøderne vinde den krig?
Svar: Fordi de kæmpede med ryggen mod muren. For bag denne mur lå deres fædreland. Et land med velstand og demokrati i modsætning til det evigt fattige og åndsforladte Arabien.
Den gejst og ånd har danskerne helt glemt. De er mere til Vild med dans end det der dansk-nationale pis.
PS: Intellektuelt set kan man så undre sig over, at hovedparten af danskerne hader et lillebitte land i Mellemøsten, der undtagelsesvis IKKE går ind for drab på homoseksuelle, stening af voldtagne kvinder, dø over døtre, der elsker den “forkerte”, afbrænding af levende fanger samt ej heller hylder, at kvinder er laverestående væsener.
Så feje og naive er de fleste danskere
I modsætning til Danmark, hvor danskerne end ikke ærer egne soldater med flag, hyldest og musik i gaderne, når de kommer hjem med deres døde eller sårede kammerater efter at have forsvaret demokratiet mod mørke kræfter. Der er rungende tavshed. For vi ved jo alle, at de, som vore soldater kæmpede mod, også findes her i landet – endda på bistandshjælp fra os naive skatteydere. Så feje og naive er de fleste danskere.
Jeg ELSKER Israel, og tænker ofte: Bare jeg var født i et sådant, modigt, ærligt, retfærdigt og fædrelandskærligt land. Så havde jeg noget at kæmpe for her i livet. Nu bruger jeg mit liv til at bekæmpe mange danske skvatrøve, der ikke er modige, ærlige, retfærdige og slet ikke fædrelandskærlige. For de aner intet om, hvad et fædreland betyder – omvendt kender de alt til billige ferierejser til arabiske lande med all inclusive. Ak og ve.