NewSpeek

RUSLAND TALER UD: ”EUROPA ER DOMINERET AF USA OG ER TÆT PÅ SAMMENBRUD”

Putin
Del artiklen her:

Af Cheikh Dieng – oversat af Bitten-Kirsti Nielsen.

Udpluk af artikel

Vil Europa stå som den store taber i denne krig mellem Rusland og Ukraine? Hvis vi her i Europa afviser at overveje den antagelse, er Rusland i hvert fald ikke i tvivl. Efter Ruslands vurdering vil den største taber i denne krig mellem de to østlige naboer blive Europa.   

Den vurdering var den nuværende russiske udenrigsminister Serguei Lavrov allerede nået frem til for et år siden. Og nu et år senere er den netop blevet bekræftet af den russiske sekretær i Sikkerhedsrådet, Nikolaï Patrouchev i et interview i Rossiyskaya Gazeta og viderebragt af pressebureauet TASS.

Når talen er om Europas fremtid, udtrykker Nikolaï Patrouchev sig klart og utvetydigt: “EU’s sammenbrud er ikke langt væk. Europæerne vil ikke tolerere en overnational superstruktur, som ikke kun har svært ved at retfærdiggøre sin eksistens, men skubber Europa mod en åben krig med Rusland. USA er parat til at bekæmpe Rusland ikke kun til den sidste ukrainer, men også til den sidste europæer”, sagde han.

Ifølge Nikolaï Patrouchev er det ikke det amerikanske folk, som ønsker Europas sammenbrud. Og her tøver den russiske strateg ikke med at henvise til historien og den kolde krig. Ifølge ham var USA under den kolde krig parat til at omdanne Europa til en radioaktiv ødemark i tilfælde af den mindste fare fra Rusland, og han mener, at USA stadigvæk forfølger det samme spor. “Det er ikke særlig sandsynligt, at der er sket ændringer i den amerikanske logik”, beklager han.

Men hvorfor skulle USA have en interesse i at se Europa kollapse som et korthus? Til dette spørgsmål svarer Nikolaï Patrouchev, at amerikanernes mål er at “eliminere en økonomisk konkurrent (Europa) og ikke tillade den at blomstre ved et samarbejde med Rusland.”

“Amerikanerne vil gå meget langt for at sikre, at det gamle kontinent bliver frataget sin status som et økonomisk kraftcenter. I øvrigt er det i høj grad af den grund, at USA fortsætter med at vende tilbage til sanktionerne mod Rusland”, siger han.  Nikolaï Patrouchev undlader ikke at understrege en anden faktor, som svækker Europa, nemlig indvandringen.

Med hensyn til det emne er hans holdning klar. Efter hans mening står Europa over for et dødvande med ankomsten af fremmede folkeslag, som ikke alene modsætter sig integration, men “medbringer deres egne skikke, der tvinger de lokale myndigheder og befolkninger til at acceptere disse personers egne love” (…)

“De seneste år har sponsorerne af de storstilede terrorangreb i London, Bruxelles og Paris været europæiske statsborgere fra enklaver med bopæl i Europas forstæder”. [Der sættes ikke navn på, hvem disse grupper er].

(…)

***

Endelig kommer det i interviewet med Nikolaï Patrouchev frem, at Rusland ikke vil kapitulere. “USA dominerer Europa og ignorerer det faktum, at Europa og Rusland har fælles historiske rødder”.

Patrouchev er særdeles tilbageholdende i sine udtalelser, men budskabet mellem linjerne er klart. Europa vil blive alvorligt ramt, hvis der er etableret atombaser på europæisk jord. Flere europæiske lande har derfor sagt stop med at skyde flere penge i krigen.

Er Danmark mon blandt dem …?

—————-

Kilde: https://lecourrier-du-soir.com/la-russie-crache-le-morceau-leurope-est-dominee-par-les-usa-qui-veulent-sa-mort-et-son-effondrement-est-proche-3/

Del artiklen her:
Exit mobile version