NewSpeek

PROBLEMER – MED AT STANDSE PRODUKTIONEN AF SPIKEPROTEINER

Cell
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz, musiker, forfatter og videnskabsjournalist.   

En ny videnskabelig artikel viser, at mRNA-sekvenserne i de nye COVID-19-vacciner stadig er aktive 60 dage efter injektion. Da mRNA (messenger-RNA) fra vor skabers side er konstrueret til at have en meget kort levetid, er dette et tegn på, at et eller andet er helt galt med den måde, hvorpå disse eksperimental-vacciner virker. 

At det grundlæggende er galt at snige en kode for et fremmed og giftigt protein ind i menneskets celler, synes mig åbenlyst, for selvom produktionen af spikeproteiner inducerer en rimelig immunrespons, er de langsigtede virkninger helt ukendte. Eksperter, der fra start advarede mod denne eksperimentelle genterapi, kan nu se deres værste forudsigelser gå i opfyldelse. En ren eksplosion af sygdomme er nemlig opstået i kølvandet på den verdensomspændende indsprøjtningskampagne (læs og lyt her og her). 

Messenger-RNA er budbringeren, der overfører genetiske koder fra DNA’et til ribosomet, som er den fabrik, der oversætter de abstrakte koder til egentlige fysiske produkter, nemlig proteiner. Som biokemiker Marcus Eberlin beskriver i sin bog fra 2019 ‘Foresight’, er det vigtigt, at mRNA er et letopløseligt (ustabilt) molekyle, da proteinproduktion ellers ikke vil ophøre.

Cellens informationssystem er genialt indrettet på den måde, at 2 forskellige sukkertyper indgår i henholdsvis DNA og RNA (deoxyribose og ribose). Detaljen er altafgørende for eksistensen af liv. DNA skal være stabilt, for som Eberlin skriver, er DNA livets harddisk, som sørger for langsigtet lagring af information. mRNA er livets USB-stik, beregnet til en kortsigtet overførsel af information. RNA’s levetid må derfor være kort, ellers ville proteinproduktionen aldrig stoppe. Det er de to sukkertyper, der bidrager med forskellen i DNA’s og RNA’s stabilitet.

I følge en af de tidligste og mest kompetente kritikere af eksperimental-vaccinerne, professor Sucharit Bhakdi, er halveringstiden for mRNA gennemsnitligt 10 timer. Det betyder, at produktionen af et protein, som en mRNA-sekvens koder for, bør ophøre indenfor få døgn. At produktionen af spikeproteiner, som den nye rapport viser, stadig foregår efter 60 dage, er absolut skræmmende.

https://rumble.com/vurhy8-sucharit-bhakdi-und-ronald-weikl-gute-nachrichten.html

Forskerne bag den nævnte artikel har ikke undersøgt for spikeprotein-produktion udover de 60 dage, så hvem ved, hvor længe dette giftige protein fortsætter med at blive dannet hos de vaccinerede? 

Bhakdi og hans kollega dr. Ronald Weikl forbereder lige nu et symposium med bl.a. deltagelse af en række advokater, som skal sende et signal til de ansvarshavende myndigheder om, at brugen af COVID-19-vaccinerne skal standses øjeblikkeligt. Hvis ikke de standses, vil der blive indledt retsforfølgelse af alle, der fortsætter brugen og promoveringen af vaccinerne. Artiklen, der viser at spikeproteinet stadig produceres 2 måneder efter vaccinering, vil indgå i Bhakdis sag, som vil vise, at vaccineproducenterne ikke har haft nogen anelse om, hvilke konsekvenser brugen af deres produkter kan have.  

Del artiklen her:
Exit mobile version