Af Lars Hedegaard.
Omkring 1975 kom det på mode at erklære klassekampen for overstået. Vi var trådt ind i en ny tid, hvor harmoni og samarbejde herskede. Det var ikke længere arbejderklassen mod kapitalmagten. Nu stod kampen mellem bureaukrater, der alle havde samme baggrund, og havde fået job i diverse interesseorganisationer, såsom fagbevægelsen, Dansk Industri og Danmarks Lærerforening.
Karl Marx, som var ophavsmand til den opfattelse, at al historie er klassekampens historie, kunne godt stikke piben ind. Og sentensen på hans gravmæle på Highgate kirkegård i London lød som et ekko fra en længst svunden tid:
”Arbejdere i alle lande, foren jer.”
Desværre havde Marx fået det galt i halsen. Arbejdere forener sig ikke over landegrænser, fordi kun staten kan garantere, hvad de har tilkæmpet sig.
Derimod blev kapitalen grænseløs. Så mens arbejderne og andre småkårsfolk så hen til staten som garanten for deres økonomiske, sociale og politiske rettigheder, satsede kapitalisterne på det transnationale – og i sidste instans på nationalstatens død.
Kapitalisterne blev fortalere for masseindvandring, åbne grænser, multikultur og værdirelativisme, hvilket blev fremstillet som progessivt og venstreorienteret, mens tilhængerne af nationalstaten blev kaldt det yderste højre.
Der er således intet mærkeligt ved, at den amerikanske storkapital i denne valgkamp sætter alle pengene på det demokratiske parti. Forventningen er, at deres monopolvirksomheder ikke vil blive antastet, og at den masseindvandring, som Trump har fået standset, igen kan komme i gang – og trykke de lønninger, der er steget i forløbne fire år.
Som Trump bemærkede under et nyligt massemøde, er hans største fjende medicinalindustrien, der har pumpet enorme summer i Joe Bidens valgkamp. Trump har nemlig trådt giganterne over tæerne med sit dekret om ”favored nation”, der indebærer, at det offentlige sundhedssystem, Medicare, ikke skal betale mere for medicin, end hvad den samme medicin koster i det billigste udland. I Canada, f.eks., koster medicinen det halve af, hvad den gør i USA.
Republikanerne har også truet med at gribe ind mod ”big tech”-monopolerne så som Facebook, Twitter og Google, der bruger deres magt til at censurere eller undertrykke ”højreorienterede” meninger og ubelejlige fakta.
Så, jo, klassekampen kører på fuld styrke. Der er blot sket det, at kapitalisterne nu kalder sig venstreorienterede og progressive, mens deres modstandere i den brede befolkning betegnes som højrefløjen eller det, der er værre.