NewSpeek

OVERDREVEN BRUG AF DIGITALE MEDIER ER FARLIG

social
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Digitaliseringsbølgen er skyllet ind over os de seneste 20 år, men den styrtsø skal have markant modspil.

Hvad jeg igennem nullerne som HF-lærer havde en intuitiv fornemmelse af på baggrund af ikke bare mine elevers, men mit eget (mis)brug af de digitale medier, fik jeg oceaner af dokumentation for i en række engelsksprogede bøger udgivet omkring 2010.


Især Nicholas Carrs bog ”The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains” var en øjenåbner:      

Samtidig med at jeg med kloge bøgers hjælp fik sat ord på min egen intuitive skepsis over for informationsteknologiens indgriben i det senmoderne individs krop, hjerne og psyke, blev min position skyllet over ende i mit lærerjob: Flere stationære computere, flere bærbare, flere iPads, flere iPhones. Ud med papir og bøger, der ellers kan hjælpe med til at få forvirrede, forstyrrede og stressede elever ned i tempo. Ud med den sorte kridttavle, som tjente mine kursister glimrende og effektivt igennem 30 års undervisning, til fordel for fx smartboards.   

Smartboards kostede millioner at anskaffe og installere, og lærerne blev aldrig spurgt, om de store økonomiske investeringer monstro stod mål med det faglige udbytte. Og det hverken før eller efter eksperimentets iværksættelse. Hvori det særligt ’smart’e består, mangler der stadigvæk kvalificerede, pædagogiske svar på.

Til trods for al den litteratur, der forelå og foreligger om de digitale mediers skadelige virkninger, hvad skete der? Der blev indført obligatoriske digitale prøver.   

   Det til trods for, at elevernes allestedsnærværende brug af smartphones, iPads og pc’er i klasselokalerne er ødelæggende for undervisningen. Eleverne er ikke nærværende, de er distraherede, og de opnår ikke den fordybelse i stoffet, der er en afgørende del af uddannelsen, og de har problemer med at huske stoffet bagefter.

   Digitale prøver er blevet indført i uddannelsessystemet for at spare penge, men de er en katastrofe. Eksamen har været kendetegnet ved, at eleverne havde ensartede og lige vilkår uanset baggrund. Men en digitalisering af prøverne skaber skel mellem eleverne og giver fordele til de digitalt stærke elever.  De svage elever drukner i de store informationsmængder, der står til deres rådighed, for ikke at tale om, at der med netadgang er større muligheder for snyd.

En kursændring i gang
Der ER heldigvis en kursændring i gang. Bl.a. på grund af en af de vigtigste røster i debatten – professor i psykiatri Manfred Spitzer. Som gæsteprofessor på henholdsvis Harvard og Oregon Universitet i perioden 1989-94 blev hans forskningsinteresse sporet ind på grænseområdet mellem kognitiv neurovidenskab og psykiatri.
Han har skrevet et hav af artikler om, hvad digitaliseringen gør ved ikke mindst børns hjerner og læring. I sin første bog om emnet sandsynliggjorde han, at volden i medierne og voldelige videospil gør unge mennesker mere voldelige, mere afstumpede og mindre empatiske.
   Det er synd at sige, at hans kritik blev vel modtaget. Bogens forskningsbaserede resultater blev skudt ned uden saglig dokumentation. Hvad der burde have rystet politikere, beslutningstagere, forældre og lærere, løb mere eller mindre ud i sandet.
En hovedårsag er magtfulde mediegiganter, som politikere frygter. De er afhængige af medierne, og hvis man får medierne som fjende, bliver man hængt ud i offentligheden. Derfor skete og sker der ikke rigtigt noget.

Helt slået ud blev Spitzer nu ikke. Han kløede på, og i 2012 kom så ”Digitale Demenz”, der i 2018 blev oversat til dansk ”Digital demens”. I forordet skrevet til den danske udgave konstaterede Spitzer, at siden 2012 er der kommet endnu mere viden og forskningsmæssigt belæg for farer og bivirkninger ved informationsteknologien. Sagt med andre ord: De revolutionerende OG foruroligende resultater, der blev lagt frem i 2012, var i de forløbne seks år blevet yderligere underbygget.

Spitzers centrale konklusion er, at overdreven brug af digitale medier er direkte farlig for børn og unge mennesker. Intensiv brug af computerspil og online-tjenester sløver og nedbryder hjernen og koncentrationsevnen. Og hvad værre er: Evnen til at interagere med andre mennesker svækkes. Netbank, mails og sociale medier har erstattet tidligere relationer mellem mennesker.

Her følger en række af Spitzers pointer. Påstandene er i bogen ”Digital demens” tæt behæftet med videnskabelig dokumentation og omfattende sociologiske undersøgelser, men her præsenterer jeg dem i maggiterning-form:

Så til kamp mod digital demens i et forsvar for vores børn og unges dannelse, uddannelse og åndelige udvikling.  Og for vores egen dannelse!   

(Artiklen har været bragt som kronik i Nordjyske d. 20.01.20)

Del artiklen her:
Exit mobile version