OSCE, MENNESKERETTIGHEDER OG DEN OBLIGATORISKE LØGN

OSCE-konferencen om indførelse af menneskerettigheder, Warszawa, Polen 2017 Billede (c) OSCE
Shares 112

OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, hhar lige holdt sit årlige statusmøde i Warszawa. Det er en underlig blanding af sød tale, fortielser og løgn.

Kommentar af Henrik Ræder Clausen

Det er et storslået arrangement, når OSCE hvert år holder to ugers konference om status for menneskerettigheder, ’tolerance’, ’ikke-diskrimination’, samt afskaffelse af ’xenofobi’, ’had’, ‘aggressiv nationalisme’, ‘chauvenisme’ og andet, der betragtes som uacceptabelt of organisationen. Med 2000 delegerede er alle regeringer i Europa, Nordamerika og Centralasien med, samt en stribe mere eller mindre afhængige organisationer er OSCE-konferencen den største årlige begivenhed af sin art.

Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og Russofobi

Indledningen roste OSCE for sin fantastiske indsats for demokrati og menneskerettigheder, og havde en langtrukken paneldebat om lidt af hvert og ikke noget særligt. Tyrkiet rejste sig op i vrede over en eller anden obskur NGO (uafhængig organisation), og forlod hele konferencen efter et par timer. Dermed slap Tyrkiet for kritik for deres demokratiske sammenbrud over det seneste års tid, og andre slap for de ret dygtige tyrkiske diplomaters indflydelse bag kulisserne.

Den første eftermiddag skulle egentlig handle om ytringsfrihed og håndtering af ”fake news”, men de fleste talere angreb Rusland for deres fiktive hackerangreb på USA’s valg og Krim-sagen. Kun få talte om ytringsfrihed som sådan, og undertegnede var den eneste, der havde et indlæg om ”fake news”. Det kunne føles som tidsspilde, men indflydelsen bliver større for dem, der holder sig til dagsordenen.

Tirsdag formiddag var emnet i princippet forsamlingsfrihed, men det blev mest brugt til at angribe Rusland i sagen om Krim og deres fiktive hackerangreb på USA. Indlæg om truslen fra de venstreekstreme Antifa-grupper fik ikke svar fra regeringerne, men ordet ’Charlottesville’ udløste en markant reaktion fra den amerikanske delegation. Der bliver nok ikke styr på Antifa foreløbigt.

Ikke-diskrimination, sharia og kvinderettigheder

Islamisk lov (sharia) er detaljeret beskrevet i den klassiske bog Reliance of the Traveller

OSCE-systemet er reelt set overnationalt. Selvom deres retningslinjer principielt er vejledende, forventes alle lande at følge dem, og bliver fordømt, hvis de ikke gør det. Afskaffelse af enhver form for diskrimination, intolerance, xenofobi og andre ’negative’ følelser er en stor opgave, og det bliver endnu værre af at der ikke findes nogen fornuftige definitioner af, hvad der skal undgås.

Det åbner en ladeport for politisk manipulation, undertrykkelse af legitim folkelig bekymring og stille indførelse af sharia. En stribe organisationer, særligt amerikanske, udfordrede præmisserne og bad om forklaring på de tågede begreber – eller talte direkte mod den stille indførelse af sharia. Ordstyreren svarede igen ved at fordømme disse talere for ikke at være tilstrækkeligt tolerante.

Et indlæg om kvinders manglende rettigheder under sharia udløste et detaljeret svar fra Storbritanniens ambassadør. Han understregede at sharia-domstolene i landet ikke betegnes som ’shariadomstole’, blot som ’shariaråd’, og derfor er accepterede. En vigtig pointe var, at landets lov altid står over sådanne råd – i hvert fald i princippet. Praksis i Storbritannien viser noget andet.

Flere indlæg om sharias holdning til blasfemi og frafald (ordet ’dødsstraf’ blev brugt nogle gange) udløste endnu flere irettesættelser fra ordstyreren, der fastholdt kravet om at være tolerant og ikke-diskriminerende. Samt et meget underholdende indlæg fra Den Talende Alpehue (Bashy Quraishy), der i grove vendinger fordømte enhver kritik af islam eller sharia som groft racistisk. Til almindelig undren udløste det ingen irettesættelse.

Og så den obligatoriske løgn

Den gruppe organisationer, der var blevet irettesat for mangel på ’tolerance’, tog en debat med ordstyreren efter debatten. Ordføreren tilføjede, at organisationerne bør respektere, at OSCE har en fast retningslinje om ikke at associere nogen bestemt religion med terrorisme, og gik demonstrativt sin vej. Hendes beskedne tolerance overfor andres synspunkter var påfaldende.

Nu er der jo knap 32.000 konkrete grunde til at forbinde islam med terrorisme, så det var værd at undersøge, hvor pligten til at lyve om det stammer fra. Det viser sig at være en beslutning i OSCE’s Ministerråd fra sidst i 2001, der gjorde den løgn obligatorisk og permanent. Dermed har OSCE, der både beskæftiger sig med ytringsfrihed og sikkerhed, på forhånd afskåret sig fra at foretage en rationel og velbegrundet analyse af, hvor terrortruslen kommer fra – og dermed også fra at gøre noget effektivt ved den.

OSCE: Overflødig – eller farlig?

Når løgn er blevet til pligt og modstand mod sharia fordømmes som ’intolerant’ og i strid med OSCE’s principper, er det på tide at overveje, om organisationen (eller dele af den) er blevet et overflødigt spild af skattepenge. I værste fald kan den være direkte farlig, hvis islamister infiltrerer den og giver medlemsstaterne retningslinjer, der gør det umuligt at bremse Sharia eller terrorister.

Det er i hvert fald en illusion, at OSCE kæmper for demokrati og menneskerettigheder i klassisk forstand. Begge begreber er udhulet til ukendelighed, som man kunne se af de mange fordømmelser af ’populister’ (politikere, der lytter til folket) og af ’intolerance’ (kritik af det uacceptable). Men organisationen har masser af penge (skattepenge), og uden mere kritisk bevågenhed fra pressen kan disse velbetalte embedsmænd fortsætte sit meningsløse teater mange år endnu, uden at det reelt gavner hverken demokrati eller menneskerettigheder.

Var du glad for denne artikel? Vil du gerne have mere at samme slags? Så giv forfatteren en belønning på MobilePay:

Shares 112

Comments

comments