NewSpeek

OG VINDEREN I PROPAGANDA ER: DE VESTLIGE MEDIER, HERIBLANDT BERLINGSKE

newspaper
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Som det vil være NewSpeeks læsere bekendt, havde professor emeritus, Bent Jensen, en kronik i Berlingske d. 21. juni under overskriften ”Koldkrigshistoriker angriber danske ”køkkenbordsgeneraler”: ”Der er et fællestræk ved dem, der udbreder den russiske krigspropaganda”. 

Da kronikken indirekte var et angreb på NewSpeek og dermed mig som redaktør, bad jeg debatred. på Berlingske om en modreplik. Selvfølgelig helst kronikken for at have ordentligt plads til kilder, dokumentation og argumentation, men i det mindste en kommentar på 3000 tegn inkl. mellemrum. 

Den øvelse lykkedes ikke, men jeg fik et læserbrev i d. 26. juni. 

Dette læserbrev følger nedenfor og derpå min oprindeligt fremsendte kommentar med diverse referencer, der ville have været god oplysning til Berlingskes læsere. Disse bliver nemlig holdt i jernhård uvidenhed om den globalistiske elites våde drømme om verdenskontrol. Og de midler, de globalistiske magthavere anvender.  

Der vil intet nyt være for NewSpeeks faste følgere, men gad vide, hvor mange af Berlingskes læsere, der kender fx Udo Ulfkotte, Adrian Bocquet og oberst Richard Black? 

Den ”frie” presse er propaganda
Under overskriften »Koldkrigshistoriker angriber danske »køkkenbordsgeneraler«: »Der er et fællestræk ved dem, der udbreder den russiske krigspropaganda« angriber Bent Jensen bl.a. mig som redaktør på NewSpeek.

Jeg har meget stor respekt for Bent Jensens livsværk, og i denne sag tager han fejl, hvad angår førertrøjen i propaganda. Hans tolkningsfilter er først og fremmest forestillingen om en fri vestlig presse i modsætning til en statskontrolleret.

De seneste godt to års dækning af først corona, siden proxy-krigen i Ukraine har imidlertid afsløret, at propagandaen i de vestlige medier er mindst lige så massiv, blot langt mere subtil.  

Jeg vil opfordre enhver, der tvivler på vores seriøsitet, om at klikke ind på newspeek.info og dømme selv.

Lone Nørgaard, redaktør på NewSpeek

***    

Den oprindelige kommentar
Her kommer så kommentaren på 3000 tegn, som jeg havde håbet at få bragt, men træerne vokser ikke ind i himmelen: 

Under overskriften ”Koldkrigshistoriker angriber danske ”køkkenbordsgeneraler”: ”Der er et fællestræk ved dem, der udbreder den russiske krigspropaganda” angriber Bent Jensen bl.a. mig som redaktør på NewSpeek. 

Jeg har meget stor respekt for Bent Jensens livsværk, og i denne sag tager han fejl, hvad angår førertrøjen i propaganda. Hans tolkningsfilter er først og fremmest forestillingen om en fri vestlig presse i modsætning til en statskontrolleret.  

De seneste godt to års dækning af først corona, siden proxy-krigen i Ukraine har imidlertid afsløret, at propagandaen i de vestlige medier er mindst lige så massiv, blot langt subtil.
Tag ikke mit ord for det, men læs fx Udo Ulfkottes bog ”Journalists for Hire: How the CIA Buys the News” (2017).
Udo Ulfkotte var
redaktør på en af Europas største aviser Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han gik åbent ud og tilstod, at journalister over hele kloden bliver betalt af CIA, hemmelige selskaber, regeringer, billionærer etc. foraltid at lyve og aldrig fortælle sandheden til offentligheden.
Meget bekvemt døde han af et hjerteanfald i 2017. 

Det, vi sjældent eller aldrig hører om i den statsstøttede presse, er, at Ukraine er et af de mest korrupte lande i verden. Danskerne er i stedet systematisk blevet fyldt med løgne om ’frihedskæmperen’ Zelensky, der reelt kom til magten ved oligarken Kolomoiskys hjælp og på løftet om at ville korruptionen til livs. Som præsident har han modtaget mange millioner i bestikkelse af oligarkerne og har placeret disse midler på hemmelige bankkonti i skattely i Belize, British Virgin Island og Cypern. Jf. PANAMA-PAPIRERNE som dokumenteret i bl.a. ”The Guardian” d. 3. okt. 2021. 

Her kommer mine spørgsmål:  

Har du aldrig undret dig over den sort-hvide fremstilling: Putin / Rusland – ond vs Zelensky / Ukraine god?  

Har du aldrig undret dig over, at alle vestlige ”frie” medier fortæller præcist den samme historie med de samme ord, mens ’opponenter’ karaktermyrdes? 

Hvorfor bliver danskerne ikke oplyst om, at krigen i Ukraine er en proxy-krig, som kunne have været undgået, hvis ikke USA havde planer om at ”bekæmpe Rusland til sidste ukrainer”.

Hvorfor bliver de journalister, der beretter om den ukrainske hærs krigsforbrydelser, sat på Zelenskys ’kill-list’? 

Hvorfor har vi ikke hørt om Adrian Bocquet, der i et interview har udtalt følgende: Jeg så mange krigsforbrydelser. De eneste krigsforbrydelser, jeg så i de dage jeg var der, blev begået af ukrainske styrker. 

Hvorfor hører vi ikke noget om, at Ukraine og den ukrainske hær rummer nazister? 

Et eksempel på vestlige mediers propaganda, citat Oberst Richard Black: 

”Russerne holdt Butja besat i en måned. Hvis de havde til hensigt at dræbe disse mennesker, hvorfor dræbte de dem så ikke i løbet af denne måned? Og hvis nogen har til hensigt at dræbe en flok mennesker, ville de så ikke samle disse mennesker på ét sted og skyde dem ned samlet på det sted? Hvorfor skulle de spredes langs med en vej, og over halvanden kilometer hen ad vejen?”

*** 

Skulle mit læserbrev have skaffet blot to seriøse læsere mere til NewSpeek, så er det ’Mission accomplished’. 

Del artiklen her:
Exit mobile version