NU STARTER TYRKIETS DEMOKRATISKE VINTER

Tyrkiets præsident samler endnu mere magt i sit enorme palads.
Shares 143

Folkeafstemningen i Tyrkiet gav et knebent flertal for de forfatningsændringer, der giver præsidenten langt mere magt. Men det er kun en formalisering af en anti-demokratisk udvikling, der har været i gang længe. Det er vigtigt, at vi reagerer rigtigt på, at det tyrkiske demokrati afskaffer sig selv.

Af Henrik Ræder Clausen

Efter folkeafstemningen i Tyrkiet, hvor Ja-siden vandt med 51,4 procent af stemmerne, er Tyrkiets demokrati også formelt ved at blive afskaffet. Det er en trist, men logisk, fortsættelse af den udvikling, Tyrkiet har været i siden 2005. Og som altid tøver EU med at reagere rationelt på det.

Folkeafstemningen søndag d. 16. april handlede om ændringer af Tyrkiets forfatning, der går ud på at give mere magt til præsidenten. Ændringerne gør præsidenten til både stats- og regeringsleder, lader ham udpege og afskedige ministre, giver magt over højesteret og statsanklager, giver ret til at regere via dekreter, og gør præsidenten ansvarlig for at udarbejde Tyrkiets statsbudget. Det er omfattende ændringer, der gør det svært at have væsentlige politiske uenigheder med præsidenten.

Ønsket om en stærk mand

Erdogans AKP-parti har længe ønsket reformer, der giver mere magt til præsidenten, men det har været svært at få parlamentet til at acceptere at afgive så meget magt. Det klodsede kupforsøg 15. juli 2016 gav anledning til at forslaget kunne komme igennem. Og det er et dårligt tegn: Efter det mislykkede kup blev over 100 tv/radio-stationer, aviser og andre medier lukket, 125.000 offentligt ansatte blev afskediget.

Demokrati er som et tog: Når man har nået sit mål, står man af. Recep Tayyip Erdoğan

Præsident Erdogan har ofte sagt, at i disse vanskelige tider har Tyrkiet brug for en ”stærk udøvende magt” til at styre landet, dvs. mere magt til ham selv. Personligt har han bestemt opført sig som en sultan fra fortiden, blandt andet ved at lade opføre et enormt palads udenfor Ankara, ved at prøve at føre valgkamp i hele Europa, og ved at beskylde europæiske toppolitikere for at bruge ’nazimetoder’, når de ikke gav lov til det. Med de nye rettigheder er det faldet på plads, og Erdogans AKP-parti forbereder allerede valget i 2019, hvor de nye regler træder i kraft.

Kampen mod terror

Tyrkiets pressefrihed  er under Pakistans (RSF)

Men hvad er det egentlig for en krise, der kræver så meget magt samlet i et enkelt embede, og endda permanent? Ifølge Erdogan selv er det ”Kampen mod Terror”, og det er et interessant begreb: Gülen-bevægelsen blev efter kuppet i 2016 betegnet som terrorister, og er derfor udelukket fra at drive lovlig politisk aktivitet i Tyrkiet.

Den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der kæmper for et uafhængigt Kurdistan, har også denne betegnelse. Erdogan har også gjort det klart, at bloggere og andre, der kritiserer regimet, er terrorister helt på linje med dem, der laver bombeangreb mod politi og civile. Endelig er der Islamisk Stat, men det problem ligger nu et stykke fra Tyrkiets grænse.

Med den brede og vilkårlige brug af begrebet ’terror’, er der lagt op til at enhver kritik af styret, der kan virke skræmmende, kan blive kaldt ’terrorisme’. Allerede nu er Tyrkiet det land, der fængsler flest journalister, situationen er værre end i Pakistan, og kursen er stadig nedad. Pressefriheden er så ringe, at det i sig selv skaber tvivl om folkeafstemningens gyldighed.

Kristne og andre mindretal i Tyrkiet kan også få endnu flere problemer med at kritisere den behandling, regeringen udsætter dem for, og at finde aviser eller andre medier, der tør formidle det.

Men det mest påtrængende problem for Tyrkiet er sandsynligvis det kurdiske. Efter at kurdiske styrker med amerikansk støtte har erobret store områder i det nordlige Syrien, er det sandsynligt at kurderne vil udråbe en selvstændig stat. Kurderne er i øjeblikket verdens største nation uden en stat, og da 16 ud af de 40 millioner kurdere bor i Tyrkiet, er risikoen for en opstand stor.

Med et diktatur i Ankara kan vi forvente, at enhver kurdisk løsrivelsesbevægelse vil blive betegnet som ’terrorister’. Med en vigtig undtagelse: Præsident Erdogan vil ikke høre tale om begrebet ”Islamisk Terrorisme”. Her kan vi ikke forvente nogen væsentlig hjælp eller indsats fra Tyrkiets side.

EU tøver, igen

EU har nogle betingelser for at et land kan være kandidat til medlemsskab. Det politiske kriterium lyder:

Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.

I sit kæmpepalads modtager præsident Erdogan sine gæster omgivet af vagter i panser og plade.

Igennem de seneste 12 år har Tyrkiet været i tilbagegang på alle disse punkter. Alligevel er landet stadig EU-kandidat, for i EU kan der altid findes et politisk kompromis, så reglerne ikke følges bogstavligt. Selv den voldsomme reaktion på kupforsøget sidste sommer fik ikke EU til at opgive håbet om demokrati i Tyrkiet, og forfatningsændringerne kommer næppe til at udløse andet end ’bekymring’ og ’kritik’, suppleret med ønsker om ”respektfuld dialog”.

Den tyrkiske regering har hyppigt forvirret vestlige journalister og politikere ved at sige ting, der tilsyneladende modsiger hinanden. Det islamiske begreb ’dualisme’, at man siger en ting til sine venner og noget andet til sine fjender, for at forvirre sinde fjender og skaffe fordele til sig selv. Når det er forstået, er det nemt at se, at Erdogan er en konsekvent islamist, der aldrig siger eller gør noget, der er i modstrid med denne langsigtede plan.

Alle ved, at alle ved, at Tyrkiet ikke er en egnet EU-kandidat, men få i den rette position tør sige det, eller tage de nødvendige konsekvenser. I øjeblikket er meldingen at kun genindførelse af dødsstraf kan få EU til at stoppe Tyrkiets EU-optagelse – og mon ikke der kan findes et politisk kompromis, selv hvis det sker?

Hvad bør vi gøre?

Danske politikere overvejer at indføre sanktioner som straf for, at Tyrkiet har valgt en ikke-demokratisk fremtid. Men sanktioner er ikke blot dyre og ineffektive, de udgør også en indblanding i andre landes forhold, der egentlig er på kant med principper om suverænitet og folkestyre. Det vil være mere meningsfuldt at passe vores egne sager først, og lade tyrkerne håndtere deres problemer.

Først og fremmest bør vi give Tyrkiet klar besked om, at landet længe har skuffet dybt angående den demokratiske udvikling, vi blev stillet i udsigt i 2005, og at forfatningsændringerne var det endelige brud med klubben af demokratiske lande – og fratage landet dets kandidatstatus. Det vil give en del støj fra Erdogan og Ankara, men det hører til i det større magtspil.

Dernæst må vi undgå aftaler, hvor vi giver Tyrkiet store pengebeløb for at standse flygtninge eller andet, der burde være en naturlig del af gode, internationale relationer. I stedet kan vi med fordel betale Grækenland for at beskytte EU’s ydre grænse – grækerne har dybe historiske erfaringer med sine tyrkiske naboer, og har brug for at tjene penge på at løse meningsfulde opgaver.

Var du glad for denne artikel? Vil du gerne have mere at samme slags? Så giv forfatteren en belønning på MobilePay:

Kilder:

Valget i Tyrkiet er nu afgjort: Præsident får mere magt
http://newsbreak.dk/valget-i-tyrkiet-er-nu-afgjort-praesident-faar-mere-magt/
Turkish constitutional referendum, 2017
https://en.wikipedia.org/wiki/Turkish_constitutional_referendum,_2017
Tyrkiet: Kun plads til én stærk mand i Erdogans sultanat
http://raeson.dk/2016/tyrkiet-kun-plads-til-en-staerk-mand-i-erdogans-sultanat/
Erdoğan fører Tyrkiet mod afgrunden
http://da.danielpipes.org/16229/erdogan-tyrkiet-afgrunden
Militærkuppet i Tyrkiet 2016
https://da.wikipedia.org/wiki/Milit%C3%A6rkuppet_i_Tyrkiet_2016
Tyrkiet fyrer yderligere 15.000 ansatte efter kupforsøg
http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-11-22-tyrkiet-fyrer-yderligere-15000-ansatte-efter-kupforsog
President Erdoğan adviser says there is ‘no need for anyone else in Turkey to engage in politics’
http://www.independent.co.uk/news/world/europe/turkey-president-recep-tayyip-erdogan-chief-economic-advisor-politics-no-need-anyone-else-to-engage-a7091231.html
Duality and Political Islam
http://www.newenglishreview.org/Bill_Warner/Duality_and_Political_Islam/
Erdogan tells off Merkel for using phrase ‘Islamist terrorism’
https://www.thelocal.de/20170202/erdogan-tells-off-merkel-for-using-phrase-islamist-terrorism
Bomb Attacks in Turkey Fuel Erdogan’s Offensive Against Kurds
http://www.voanews.com/a/bombings-in-turkey-fuel-erdogans-offensive-against-kurds/3198359.html
Erdogan’s War of Words Inciting Terror in Europe
http://www.strategic-culture.org/news/2017/03/26/erdogan-war-words-inciting-terror-europe.html
Europas politiske leder Angela Merkel bliver ydmyget af Tyrkiets islamistiske præsident Erdogan
http://denkorteavis.dk/2017/europas-politiske-leder-angela-merkel-bliver-ydmyget-af-tyrkiets-islamistiske-praesident-erdogan/
Nazi-anklaget Merkel svarer afdæmpet på tyrkisk afstemning
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE9510249/nazianklaget-merkel-svarer-afdaempet-paa-tyrkisk-afstemning/
V efter folkeafstemning: Vi bør overveje sanktioner mod Tyrkiet
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE9510194/v-efter-folkeafstemning-vi-boer-overveje-sanktioner-mod-tyrkiet/
FAKTA: Københavnerkriterierne
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/fakta-k%C3%B8benhavnerkriterierne
Turkey’s crackdown propels number of journalists in jail worldwide to record high
https://www.cpj.org/reports/2016/12/journalists-jailed-record-high-turkey-crackdown.php
Journalister Uden Grænser
https://rsf.org/en/turkey
https://rsf.org/en/ranking
https://www.theguardian.com/media/2016/mar/23/turkey-media-english-pen-recep-tayyip-erdogan

Shares 143

Comments

comments