NewSpeek

NU ER DEN GAL MED STEEN NØRSKOV IGEN!

Del artiklen her:

Af Stig Wørmer, historiker, journalistuddannet (DJ) 1989.

Altså, hvornår får DR ham lært det?

Han har den israelske ambassadør i studiet i Deadline (se her) om Netanyahus plan med Vestbredden. Og lad det være sagt med det samme: Man skulle aldrig have påbegyndt disse kolonier (settlements) og meget tyder på en langsom kolonisering…men senere!

Journalistens gennemgående problem er, at man kan se og høre på ham, når han bliver personligt involveret. Han bliver rød i hovedet. Stemmen skifter karakter. Han bliver agiteret. Hans journalistiske mediator-rolle forsvinder ud i den blå luft. Han har en sag, føler man. Men han skal som professionel journalist IKKE have en sag. Han skal være professionel!

Når han stiller et spørgsmål til ambassadøren, så taler han 9/10 af tiden selv og bringer en arabisk udtalelse fra FN, INDEN ambassadøren får lov at besvare. (Han tog det meget diplomatisk og roligt).

Det er dårlig journalistik
Altså hr. Steen Nørskov skal lære at holde egne politiske engagementer (synspunkter/sympatier, mv.) HELT UDE af Deadline. Yes, he did it again. Og nu skal han altså se at få det lært….

Det er dårlig journalistik, men der er ingen fra den svage DR-ledelse, som fortæller ham det….Alle kan jo se det på ÅBEN skærm. Så lad dog være!

Nej. Israel har IKKE ret til at kolonisere Vestbredden. Det er klart. Problemet er, at israelerne vandt krigen i 1967, og derfor har de sejrherrens magt på sin side. Hvis vi nu havde haft nogle pragmatiske og realistiske ledere fra den arabiske side, som vi havde ved Osloaftalerne, så kunne man have fået 90 pct. tilbage. I stedet har islamistiske kræfter overtaget, og de vil hellere være martyrer i himmelen end nå en løsning.

Lige præcis dét ved Netanyahu godt. Hans bedste venner er disse torskedumme arabiske ledere, som ikke har fattet en dyt om politik og taktik og realisme….

Derfor: Hvem skal israelerne forhandle med? 

Ultrazionisterne ser her chancen for at udvide Israel til “Judæa” og “Samaria”, men modparten har ingen politik til at forhindre det… Og så kommer hele spillet med Trump-planen, etc.

MEN som studievært skal Nørskov altså lære at holde tungen lige i munden. Han skal opgive at være sine-egne-politiske-meningers journalist og lære at tage en dyb indånding, især når der kommer noget på banen, hvor han selv er (inderligt) involveret følelsesmæssigt.

Hvem fortæller ham det?

Del artiklen her:
Exit mobile version