NewSpeek

NATIONALSTATEN ER EN BARRIERE MOD EKSTREMISME

John Gray
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Læsere af NewSpeek vil ikke blive overraskede over indholdet i denne artikel af Klaus Wivel i Weekendavisen Farvel til en utopi [i skrivende stund ikke bag betalingslink – men ellers ER den værd at betale for!].

Interviewet er et bidende opgør med eliternes EU, og her er endelig engang en professor, der siger sandheden om Europas Undergang. Måske fordi han er gået på pension lige som Uffe Østergaard?   

Hvem er John Gray?
John Gray er helt bestemt en mand, det et værd at lytte til, så lad mig benytte lejligheden til at præsentere ham yderligere.
Her følger et uddrag af min anmeldelse af en af hans bøger under rubrikken ”Mennesket er et voldeligt dyr” (trykt i Jyllands-Posten d. 6.5.15).   

John Gray: THE SOUL OF THE MARIONETTE: A Short Enquiry into Human Freedom. Indb. med omslag. 179s. £.12.59 Penguin Random House UK 2015.           

John Gray (f.1948) er politisk filosof og ikke at forveksle med den amerikanske ophavsmand til bestselleren ”Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”.

Han har bl.a. skrevet følgende bøger: “Straw Dogs: Thoughts on Humans and Other Animals” (2003) og ”The Silence of Animals: On Progress and Other Modern Myths” (2013).
Begge bøger tager begrebet humanisme under behandling – defineret som dels forestillingen om, at det menneskelige dyr er hjemsted for en særlig unik værdi i verden, dels at Historien er fortællingen om menneskelige fremskridt, der vil fortsætte.  

Det unikke menneske er en myte 
Gray hævder, at denne bredt accepterede sekulære overbevisning er fejlagtig selvsmiger og ren illusion.  Der eksisterer ikke et værdihierarki med mennesket øverst, men mangeartede dyr, hver med deres behov.

Det unikke menneske er en myte nedarvet fra religion, og en myte er også det evige fremskridt og den menneskelige frihed.  Sidstnævnte er hovedtemaet for ”The Soul of the Marionette: A Short Enquiry into Human Freedom“ (2015). Her gør han op med troen på, at mennesker er født frihedselskende og fredelige og alene agerer voldeligt og aggressivt på grund af undertrykkelse. Tværtimod er mennesker våbenproducerende dyr med en uudslukkelig hang til at dræbe, og som det eneste dyr søger mennesker mening i deres liv ved at dræbe og dø for tåbelige drømme.

Her kommer nok et par centrale pointer: 

Aztekerne dræbte for at skabe mening i deres liv
Et afsnit om aztekernes rige og dets hovedstad Tenochtitlan påkalder særlig interesse. Aztekerne blev erobret af Spanien i 1521, og hvad der især gjorde indtryk på erobrerne var byens orden og renhed.  Æstetikken gik hånd i hånd med blodige, religiøse menneskeofringer udført i stort tal.

Forklaringen er ifølge Gray, at ritualmordene legemliggjorde den vildskab/ondskab, som den enkelte (azteker) ikke kunne uddrive af sig selv.  Aztekernes organisering af tilværelsen gendriver nogle af de mest fundamentale antagelser inden for moderne vestlig etik og politik.  Aztekerne dræbte for at skabe mening i deres liv. Formålet var at beskytte imod den meningsløse vold, der er indbygget i en verden af kaos, for civilisation og barbari er ikke forskellige typer samfund: De er sammenflettede, hvor mennesker ’kommer sammen’.

Gray er blevet kritiseret for at trække linjerne for hårdt op. For mig har hans forfatterskab været en øjenåbner. Ligesom Aleksandr Solzhenitsyns ”Gulag øhavet.”

Del artiklen her:
Exit mobile version