Af Lone Nørgaard
***** 5 stjerner ud af 6
———————————————————————————————–
Filip Hammar og Fredrik Wikingsson står bag DEN SIDSTE REJSE. De lærte hinanden at kende som arbejdskolleger på Aftonbladets underholdningsredaktion i løbet af 90’erne og indledte et samarbejde, der har stået på siden debuten i 2000. Ifølge pressematerialet er duoen kendt for hele tiden at søge nye historier og formater og er efter mere end 30 tv- og filmproduktioner nærmest en institution i Sverige.
Handling
Lars Hammar nærmer sig de 80. Han er gået på pension som meget vellidt gymnasielærer i fransk efter at have undervist i 40 år og har set frem til pensionisttilværelsen sammen med hustruen Tiina. Nu venter frihed, rejser, vin og nye oplevelser.
Sådan kommer det imidlertid slet ikke til at gå. Lars glider, uden egentlig årsag, ind i en depression og sidder passivt hen i sin lænestol.
Både Tiina og sønnen Filip er bekymrede. Hvor er den livsglade og initiativrige mand og far, der fortalte historier, spillede på guitar og sang franske viser?
Især Filip bliver mere og mere desperat. Noget må gøres for at vække livsmodet i den svækkede far. Men hvad?
Filip lægger hovedet i blød og ender med at beslutte sig for at tage sin far med på en sidste rejse til Lars’ elskede Frankrig. Ruten bliver lagt, så den præcist svarer til de årlige rejser til den franske riviera, som familien tog, da Filip var barn.
Planen er, at når de kommer frem til bestemmelsesstedet, hvor de skal bo i netop den lejlighed med havudsigt, de lejede i Filips barndom, vil sønnen i al hemmelighed iscenesætte en række situationer, der giver mindelser om de mange tidligere oplevelser i den lille by. Forinden har Filip oven i købet sørget for at købe en bil helt tilsvarende den, familien kørte til Frankrig i: En gammel, orange Renault 4.
Den skrøbelige og noget modvillige far i forhold til projekt-Frankrigsrejse er en stor udfordring, så derfor har Filip allieret sig med vennen Fredrik, der skal med som hjælper – og også som støtte for Filip. I fællesskab vil de to mænd give Lars mulighed for at genopleve sin kærlighed til Frankrig og ad den vej forsøge at gentænde livsgnisten.
Vurdering
Før jeg går til en pressekørsel, læser jeg så vidt muligt aldrig noget om filmen, hvilket betyder, at jeg ikke aner, om jeg skal ind at se en science fiction-film, en gyser, et romantisk drama, et stykke socialrealisme osv.
Derfor var det først, da rulleteksterne løb over lærredet til sidst, at det gik op for mig, at ”Den sidste rejse” ikke er en spillefilm, men en dokumentar! At Lars og Filip og Tiina og Fredrik ’spiller sig selv’.
Uden jeg er sikker på helt at kunne forklare hvorfor, ændrede opdagelsen af genren mit syn på filmen. Havde den været fiktion, ville jeg have kritiseret manus for overdosis af sentimentalitet og tåreperseri, for selv om feel-good film aldrig er at foragte, så kan for meget føleri og for mange tårer være kvalmende.
Med det nye perspektiv – dette er en dokumentar om en søn, der elsker sin far højt og er parat til at sætte alle sejl til for at få ham op på hesten igen – vinder en allerede god film yderligere.
Dokumentaren er rørende, den er livsbekræftende, den er humoristisk – og den er optimistisk.
En lille orm gnaver dog, for ER dette nu også en dokumentar? Eller har de fire hovedpersoner til dels (fået) udstukket deres replikker og roller? Foregivende autenticitet, men i virkeligheden temmelig meget iscenesat?
Jeg ved det ikke, men tilbage står, at ”Den sidste rejse” er en film, der skal ses, fordi den har et både klart og vigtigt budskab: Størst af alt er kærligheden – og anerkendelsen og forståelsen af andre mennesker er det salt, der gør dette liv meningsfuldt og værd at leve.
————————————————————————————-
Længde: 90 minutter
- Medvirkende: Lars Hammar, Tiina Hammar, Filip Hammar og Fredrik Wikingsson
- Instruktør: Filip Hammar og Fredrik Wikingsson
- Censur: Tilladt for alle
- Premieredato: torsdag d. 3. oktober
(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis)