
De Radikales nedværdigende “slum-crawl” virker kunstig og ender med at fremstille ghettoerne som tilforladelige steder med tilforladelige indbyggere.
Kommentar af Jens Beck Madsen
I den forløbende uge så vi de Radikales Morten Østergaard (R) bo tre dage i Vollsmose, en bydel i Odense hvor selv caféen er kønsopdelt – dog ikke for os hvide, da vi jo ikke ved bedre. Morten Østergaard valgte dog klogt nok at bo i den del af Vollsmose der hedder Lærkeparken og ikke i Bøgeparken, som er det mest plagede område i bydelen.
Det ”eksperiment” var underholdende (skræmmende) at følge med i. Morten Østergaard fremstod helt fremmedgjort i de videoklip, det Radikale Venstre har valgt at lægge på nettet. Han kunne slet ikke forholde sig til de lokale eller deres fremmede kultur, og selv om han famlende prøver at fremstå tryg ved hele situationen, er det er tydeligt for enhver, at han er på udebane og det hele fremstår kunstigt og iscenesat.
Personligt vil jeg tillade mig at stille spørgsmål ved hele dette medie stunt, og om Morten Østergaard nu også fik set virkeligheden, for hver gang han gik udenfor en dør var det i følgeskab med et tv-hold og bodyguard.
Jeg føler, at Morten Østergaard med dette tiltag forsøger at normalisere og bagatellisere problemerne vi står overfor i Danmark. De sidste 30 års fejlslagene integration skyldes netop folk som Morten Østergaard, der bærer en stor del af ansvaret for at problemerne er opstået, med hans halal-hippie tilgang til indvandring, hvor det hele har mindet om de tre små berømte aber, ikke se, ikke høre, ikke tale.
Hvordan kan jeg så tillade mig at være så kritisk overfor hele dette medie stunt fra det Radikale venstre og Morten Østergaard? Ja det kan jeg fordi jeg selv bor et sted hvor 60% er ikke etnisk danske, hvor bander og Hizb-ut-Tahrir hører til i gadebilledet, hvor hash og narkosalg foregår i stor stil, hvor det søde ældre ægtepar nede i stuen har boet her i over 30 år, og alligevel taler konen ikke dansk!
Et sted hvor kommunen og boligselskabet poster millioner og atter millioner i diverse fejlslagne integrationsprojekter, lommepengejob til de ”børn” der ikke opfører sig ordentligt, en klub for de unge (voksne) 18-26 år (vi kan jo ikke have at banderne skal stå ude i regnen om aftenen). Et sted som lige er blevet sat i stand for 500 millioner, det er dog kun det ydre der blev sat istand, et sted som har video overvågning overalt.
Og da vi ikke figurerer på nogen ghettolister – eller som politikerne ynder at kalde dem: ”udsat bebyggelse” – så kan jeg kun gætte mig til, hvor slemt det står til andre steder.
Og så for at det ikke skal være løgn, så ”truer” det Radikale venstre med at dette kun er første stop på Morten Østergaard’s “slum-crawl” – hans ghettotur rundt i Danmark.
Sagt på godt gammelt dansk, så føler jeg at Morten Østergaard pisser mig godt og grundigt ned af ryggen og ikke tager problemerne alvorligt.
Video: Morten Østergaard (R) viser sine utroligt tynde arme først i dette videoklip. Senere ser vi ham have en hyggelig kop dialogkaffe med en muslim der beder så ofte og kraftigt, at han har fået en zebiha (mærke i panden fra at have gokket hovedet utallige gange i gulvet til ære for Allah). Trods massiv mediekampagne er video i skrivende stund kun blevet set 20 (!) gange: