MINKSAGEN SKAL FOR RIGSRETTEN NU – OG MØD OP OG STØT STØJBERG D. 2. SEPT.

Minksagen
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Torsdag d. 2. september begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg, og hvis man vil støtte hende, så mød op ved havnekajen/gården til Eigtveds Pakhus, Strandgade nr. 25 D kl. 8.00. Der er arrangeret støttedemonstration.

Det er ganske tankevækkende, at der er rejst rigsretssag mod Inger Støjberg, men endnu ikke mod Mette Frederiksen. 

Det finder mange borgere krænkende for retsfølelsen, og nogle af dem har derfor taget initiativ til et borgerforslag. Er du enig, så klik på linket og giv din underskrift. 

***

Minksagen skal for Rigsretten NU

Der skal igangsættes en rigsretsundersøgelse af syv ministre og statsministeren. Dette skal gøres hurtigst muligt og uden at afvente en granskningskommission.

En redegørelse fra Fødevareministeriet d. 18. november 2020, kun to uger efter at Statsminister Mette Frederiksen proklamerede, at ALLE mink i Danmark skulle aflives, viser at seks involverede ministre var vidende om det lovmæssige tomrum omkring den omstridte beslutning. Udover at bevise hvilke ministre der er involveret, danner redegørelsen også grundlag for at Statsminister Mette Frederiksen via sin tilsynspligt med regeringens ministre skal undersøges ved en rigsret for lovbrud og grundlovsbrud. 

Endvidere skal Forsvarsministeren ligeledes undersøges ved en rigsret for Beredskabsstyrelsens og Forsvarets involvering i den efterfølgende nedslagtning af mink over hele landet.

Med indicierne i den nævnte redegørelse er der rigeligt med belæg for at starte en rigsret nu i stedet for at vente på, at en granskningskommission kommer med et resultat ni måneder efter igangsættelsen, eller muligvis endnu senere.

Dog vil en granskningskommission stadig være relevant til at fastslå, om der skal rejses en undersøgelse af Rigspolitichefen ift. politiets rolle under kommunikationen til minkavlerne, samt politiets rolle ifm. selve nedslagtningen af mink. Denne kommission kan ligeledes bruges til at fastslå, hvilke øvrige embedsmænd, der skal undersøges for at have medvirket til at begå lovbrud i denne omfattende sag. 

Skriv under på dette borgerforslag hvis du mener, at vore folkevalgte politikere skal holdes ansvarlige og stilles til regnskab for de lovbrud, de har begået. Det er sådan, man gør i et demokrati.

Del artiklen her: