MARLENE WINDS MISLYKKEDE LIVSPROJEKT

Del artiklen her:

Af André Rossmann

 

Berlingske har den 11. marts bragt Marlene Winds kronik i anledning af, at EU den 25. marts fejrer 60-året for Rom-traktaten. Der er imidlertid ikke meget at fejre, for Marlene Wind livsprojekt er ved at vakle.

Det er lige før man får ondt af Marlene Wind. Hun har jo opbygget en strålende karriere på vidunderprojektet EU, som måske er væk om et par år. Selv om medierne fokuserer på EU’s eksistentielle krise, er projektet fortsat levedygtigt, mener Marlene Wind. Hun nægter at se i øjnene, at de uoverstigelige interessemodsætninger mellem medlemslandene gør, at et EU i flere hastigheder er den eneste mulighed, hvis EU skal kunne overleve.

Med tanke på de forestående valg i Holland, Frankrig og Tyskland håber Marlene Wind på, at mainstream-partierne vil vinde og fortsætte den EU-venlige kurs. Hun lukker øjnene for, at uanset hvem der får magten i de enkelte lande, bliver de nationalkonservative og EU-kritiske partier markant styrket. Det vil i praksis betyde, at mainstream-partierne vil holde en lavere profil, når det gælder landenes bidrag til EU-budgettet, den økonomiske støtte til de sydeuropæiske lande og fordeling af flygtninge på EU-plan. Værdipolitisk vil man se en yderligere skærpelse af holdningerne på flygtninge- og integrationsområdet.

Marlene Wind lever i en drømmeverden og nægter at erkende, at hendes elskede EU-projekt befinder sig i en regulær dødskrise

Mainstream-partierne (eller som Marlene Wind kalder dem: kopisterne) i flere EU-lande er i fuld sving med at rykke tættere på højrefløjens modstand mod EU og muslimsk indvandring. Herhjemme har Mette Frederiksen (S) sagt, at ”vi ikke skal forklare de hvide ufaglærte vestlige lønmodtagere, at de er galt på den, for deres frustrationer er velbegrundede. Den erkendelse er vigtig at nå til, hvis centrum-venstre ikke skal afgive alt til den yderste højrefløj”.

”Der var – og er – altså ikke nogen modsætning mellem et stærkt europæisk samarbejde og op­bygningen af en stærk national velfærdsstat”, siger Marlene Wind. Berlingskes ubegavede læsersegment vil sluge det råt, men vi andre er klar over, at det blot er et forsøg på at italesætte virkeligheden med en fake-præmis om, at europæisk samarbejde kun er muligt i regi af EU.

Som rationelt tænkende forsker bygger Marlene Wind sin argumentation på fakta. Hun har ingen forståelse for, at vælgerne danner og baserer deres holdninger på følelser, og at ”hvis folk føler, at det er EU’s og globaliseringens skyld, så er det sådan det er”.

At man er EU-forsker betyder ikke automatisk, at man er ekspert på alle andre områder. Det kan derfor tænkes, at Marlene Wind er uvidende om, at neuroforskere har vist, at den menneskelige beslutningsproces primært styres af de dele af hjernen, som kontrollerer følelserne. Nobelprisvinderen Daniel Kahneman og mange andre har vist, at mennesker tænker på to niveauer: Et meget hurtigt, intuitivt første niveau, som er ubevidst og irrationelt, og et andet niveau, som er bevidst og rationelt, men sjældent brugt. Hjernen tyr til det nemme, hurtige niveau, fordi det kræver meget mindre energi, mens fakta og rationaler kommer i anden række.

Vælgernes holdninger bygger ikke på fakta, men på vage antagelser, følelser og uafprøvede indtryk. At argumentere med fakta, hvilket Marlene Wind gør, hjælper simpelthen ikke. At forsøge at imødegå vælgerne med kolde, objektive fakta gør tværtimod situationen endnu værre. Det vil blot få dem til at føle sig endnu mere sikre i deres verdensopfattelse.

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.