NewSpeek

MAN HOLDER GODT ØJE MED GENMODIFICEREDE PLANTER, MEN IKKE MED MENNESKER, NÅR DET DREJER SIG OM COVID-19 VACCINER BASERET PÅ GENMODIFICEREDE ORGANISMER

EU-Pub
Del artiklen her:

Af Nina Froberg. 

GMO er forkortelsen for “genetisk modificerede organismer”. Vi kender det fra landbrugets afgrøder – GMO-majs, korn eller roer. På Landbrugsstyrelsens hjemmeside fremgår det blandt andet, at “I Danmark har vi nogle regler for, hvordan du må dyrke og håndtere genmodificerede afgrøder. GMO’er skal nemlig dyrkes på en måde, så man undgår at GMO’erne spredes til de konventionelle og økologiske afgrøder.”

Et andet sted på siden står at læse: “Hvis GMO’en skal anvendes til foder og fødevarer, men ikke skal dyrkes, skal den risikovurderes og godkendes i henhold til Forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.”

Som det fremgår af ovennævnte holder man godt øje med genmodificerede organismer, når det drejer sig om planter.

Anderledes når det drejer sig om mennesker 

Anderledes er det, når det drejer sig om mennesker – du og jeg – dine børn og børnebørn.

Lige nu anbefales det fra regeringens side at få COVID-19 vaccineret så mange som muligt – også børn.

For at sikre en hurtig sagsgang “under den nuværende pandemi”, som i følge mange læger ikke mere udgør en sundhedsrisiko, har Arbejdstilsynet vedtaget at frafalde krav om anmeldelse af kliniske forsøg med vacciner mod COVID-19 baseret på GMO.

Det sker som følge af en ny EU-forordning (jf. link nedenfor).

Dog gør Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet opmærksom på, at reglerne for håndtering af GMO stadig er gældende.

I link til Arbejdstilsynet opridses vejledningen og de særlige opmærksomhedspunkter. I flæng kan nævnes –

EU har indført en forordning, der slækker på kravene

Når jeg læser disse forholdsregler, ville jeg umiddelbart forvente særligt strenge krav til de kliniske forsøg med COVID-19 vaccinen. Men modsat al logik har EU indført en forordning, der slækker på kravene således, at de virksomheder, der normalt skal anmelde kliniske forsøg, nu er undtaget, fordi det drejer sig om COVID-19 vacciner baseret på genmodificerede organismer.

Det giver ingen mening, og tanken om en underliggende dagsorden er nærliggende.

***

https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/2ef36f97-c6b4-11ea-adf7-01aa75ed71a1/language-da/format-PDF/source-219576647 – se under punkt 17 

Del artiklen her:
Exit mobile version