NewSpeek

Man får et hul i hjertet, når man forlader sin hjemstavn, siger en ung nordkoreanske flygtning, Hyesun, i ny film

Hana Korea
Del artiklen her:

 Af Lone Nørgaard.

**** 4 stjerner ud af 6

HANA KOREA er et resultat af et seks år langt samarbejde mellem den danske instruktør Frederik Sølberg og et koreansk filmhold.

Igennem de seneste 15 år har Frederik Sølberg rejst i Korea og med en særlig interesse i, hvordan nordkoreanske flygtninge bliver modtaget i Sydkorea.
I 2019 møder han en af dem, den unge pige Hyorin, som opfordrer Sølberg til at lave en film om hendes oplevelser. Han tager handsken op, og ”Hana Korea” er således baseret på en sand historie.

Frederik Sølberg, der her debuterer som spillefilmsinstruktør, står også bag manus i et samarbejde med den koreanske filmskaber Sharon Sungjae Choi. Hendes navn er måske kendt bl.a. som oversætter for Bong Joon-ho, da hans film ”Parasite” i 2020 vandt De Gyldne Palmer i Cannes og en Oscar for Bedste film?

 

HANDLING
Den unge, nordkoreanske flygtning Hyesun (Minha Kim) ankommer til Sydkorea via Kina. Hun har forladt sin syge mor i håb om at kunne få et bedre liv i frihed og også for at tjene penge, der kan finansiere moderens medicin.

Mødet med den hektiske, ultramoderne storby, Seoul, byder på mange udfordringer. Integrationscenteret giver godt nok en hjælpende hånd, men det er hårdt for den unge pige at leve op til de mange nye og fremmede krav og udfordringer. Processen vanskeliggøres, fordi hun samtidig kæmper med sorgen over den tilværelse, hun har ladt bag sig, og savnet af og bekymringen for moderen, der nu er helt alene.

Hyesun kommer til at betale en høj pris for sin flugt. Er den FOR høj?

 

VURDERING
Hovedtemaet er splittelsens konsekvenser, når man forlader sin hjemstavn. Et tema, der har almen gyldighed og bliver ekstra interessant her på grund af lokationen. For hvordan mon Sydkorea håndterer integrationsprojekter?

Det er ikke svært at identificere sig med hovedpersonens mere eller mindre vellykkede forsøg på at navigere i en fremmedartet verden, hvor forhistorien dels afdækkes via hendes egen voice over-fortællestemme, dels igennem dialogerne med andre flygtninge og de ansatte tilknyttet integrationscenteret.

Fortællerytmen er langsom med mange nærbilleder, og det er synd at sige, at der er meget action i ”Hana Korea”. Der i øvrigt betyder ‘ét Korea’, altså et land ikke opdelt i et nord og syd.

Filmen kalder på refleksion over, hvor vanskeligt det er at blive rykket op med rode, og hvor meget der er at være taknemmelig for sammenlignet med denne verdens flygtninge.

—————————————————————————————

Længde: 105 minutter

(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis)

Del artiklen her:
Exit mobile version