MALMØ: “SKYD JØDERNE!”

(Foto: Skærmbillede fra video, hvor muslimer i Malmø opfordrer til dødbringende angreb på jøder)
Shares 184

Har Sverige styr på sine islamister?

Sverige lægger jord til stadigt flere radikale islamister og er i dag blevet et farligt land at opholde sig i for jøder. Allerede tilbage i 2010 advarede Simon Wiesenthal Centret jøder mod at rejse til Sverige. Den danske skuespiller Kim Bodnia, der har jødisk baggrund, har af samme grund afsluttet sit arbejde i TV-serien Broen, der delvist filmes i Malmø: Byen er blevet for farlig for jøder, mener han.

Ved en demonstration 8. december 2017 i Malmø krævede lokale muslimer død over jøderne og annoncerede en intifada – voldeligt oprør – mod jøder og Israel. Det skete i forbindelse med USAs anerkendelse af Israels udnævnelse af Jerusalem som landets hovedstad. Israel udnævnte i 1980 ved lov Jerusalem til Israels hovedstad.

Læs også: PET BEKRÆFTER BEHOV FOR GRÆNSEKONTROL: “TERRORTRUSLEN KAN KOMME FRA ET AF VORES NABOLANDE”

“Vi opfordrer til intifada fra Malmø,” blev der råbt ved demonstrationen i Malmø, kun få kilometer fra København hvor mange jøder stadig bor og arbejder. “Vi vil have vores frihed tilbage, og vi skyder jøderne,” lød budskabet endvidere, mens der blev viftet med palæstinensiske flag ifølge Dagens Nyheter.

Dagen efter, d. 9. december, blev en synagoge angrebet med en brandbombe. I synagogen befandt sig flere unge mennesker. D. 10. december blev en bygning, tilknyttet en jødisk begravelsesplads, også angrebet med brandbomber. Sagen efterforskes som forsøg på mordbrand. Tre personer med arabisk baggrund er nu angiveligt blevet anholdt for angrebet d. 9. december.

Læs også: “REGERINGEN INDRØMMER NU, AT GRÆNSEKONTROL OGSÅ HANDLER OM TERROR. HVORFOR HAR VI SÅ IKKE KONTROL MOD SVERIGE, DER JO FLYDER MED JIHADISTER?”

De to angreb afslører, at mens Sverige er meget åbent overfor muslimske migranter med muslimsk baggrund, så er der grund til at kritisere landets indsats for at beskytte den jødiske minoritet.

Video: Muslimer i Sverige demonstrerer for angreb mod jøder 7. december, få dage før brandbomberne mod synagogen og gravpladsen:

Læs også: NEWSPEEK TV: CBN RAPPORTERER FRA SVERIGE OM KVINDERNES SITUATION

Shares 184

Comments

comments