MAINSTREAM-LØGNE

Del artiklen her:

Af Ole Hasselbalch, Juraprofessor (Aarhus Universitet), lic.jur. (Aarhus) og jur.dr., docent (Stockholms Universitet)

Ole_Hasselbalch.jpg

Hvorfor lyver mainstream-medierne gang på gang?

Lad os tage et frisk eksempel:

(Klip fra videoen, hvor en udklædt “terrorist” uhindret krydser grænsen med jihad-flag og attrap-pistol. Intet politi forstyrrede indspilningerne)

Et par unge mennesker tager på sig at illustrere, hvor ringe Danmark er værnet imod indrejse fra folk, der vil os det ondt. Den ene af de to klæder sig derfor ud som islamisk terrorist med Allah-flag, pistol-attrap og det hele. Den anden bevæbner sig med et videokamera. Og så vader de ellers med rullende kamera frem og tilbage over den dansk/tyske grænse ved et af de overgangssteder, hvor polititiet kun stikprøvevis kommer på kontrol. Det bliver de ved med, indtil der omsider efter en halv times tid dukker en politipatrulje op. Den optagne video viser den udklædte terrorist uforstyrret gå over grænsen, uden at der er noget som helst politi i sigte. Da politiet omsider dukker op, kunne for den sags skyld i hundredvis af terrorister i ro og mag være spadseret over grænsen.

Se selv videoen her.

Affæren giver anledning til, at Dansk Folkeparti stiller spørgsmål til justitsministeren om effektiviteten i den danske grænsekontrol. Ministeren svarer og citerer oplysninger fra politiet, hvorefter politikredsens sektorpatrulje i forbindelse med den midlertidige stikprøvevise grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse standsede de to personer den 10. december 2016 kl. 13.24 ved grænseovergangen ved Rønsdam.

Information og Jyske-Vestkysten bringer nu ud fra ministerens svar en historie om ”Fake news-video fupper Dansk Folkeparti”. Enhver nogenlunde velbegavet idiot kan på den optagne video se, at politiet ikke er til stede og ikke hindrer ”terroristens” grænseoverskridelse. Der er end ikke det ringeste glimt af politi i sigte på videoen.

Påstanden om, at der er tale om ”fake-news”, er altså selv fake news… Gruppen Frie Danskere, som stod bag grænse-filmen, kommenterer selv forløbet her.

Hvorfor lyver mainstream-medierne?

Hvorfor roder to mainstream-medier sig ud i en sådan løgnehistorie?

Forklaringen er nok, at mainstream-journalister i den grad er bundet op i tankeskabeloner, der efterlader mindre plads til at vise sandheden, end de efterlader til tilsnigelser og manglende omtanke. Virkeligheden har nu bevæget sig så langt væk fra disse journalistiske skabeloner, at mainstreammedierne simpelt hen har svært ved mentalt at følge med.

Skabelonerne bliver til tunnelsyn, tunnelsynet bliver til løgnens moder, og så er fælden klappet.

Der var næppe tale om en tilsigtet løgn. Men løgn er og bliver det dog. For journalisterne ved de to nævnte medier kunne jo blot have lukket øjnene op og set efter, hvad der var på videoen, i stedet for at sætte den mentale autopilot på, som de har fået indopereret under journalistuddannelsen.

Herved kunne de let konstatere, at det var løgn at bilde læserne ind, at den falske terrorist blev samlet op af politiet ved grænseoverskridelsen.

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.