Af Helle Andersen.
Der er meget tale om både Rigsretssag mod Mette Frederiksen og Trump. Dog forstummede snakken om rigsretssag mod Mette F. hurtigt i dyngen af røde globalist-”journalister” (jf. her)
De statsbetalte medier vil gerne belønne den hånd, der fodrer dem.
Principper for en retsstat
Der er nogle grundlæggende principper i en retsstat for, hvilke vilkår en domstol skal virke under, før det kan kaldes en ”domstol” eller en ret. For eksempel kan de danske dommere ikke vilkårligt fyres.
Det skulle sikre, at dommerne tør træffe afgørelse efter lovens ord uden at være bange for statsmagtens overgreb. I en retsstat vurderer saglige upartiske politifolk og anklagemyndigheden, om der skal rejses en sag. Anklagemyndigheden laver anklageskriftet.
En rigsret er en politisk domstol
En rigsret er derimod en politisk domstol. Politikerne beslutter, at en sag skal rejses, og nedsætter rigsretten. Politikerne laver anklageskriftet. Det hedder politisk forfølgelse. Og Rigsretten opfylder ikke de universelt vedtagne betingelser for at være en uafhængig domstol.
Politisk forfølgelse er ikke en retsstat værdig
Hvem er så udpeget til formand for den såkaldte ”rigsret”? Ingen ringere end højesteretsdommer Rørdam – kendt for at forsvare fx Blekingegadebanden. For dem som måtte have glemt det, var Blekingegadebanden en morderisk terrorbande fra venstrefløjen, der ville underminere vores samfund.
Vi vil selvfølgelig gerne tro på, at dommere er upartiske, men dommere er også mennesker – ligesom journalister. Hvad de har mellem ørerne, smitter af på deres vurderinger. Og domme.
Tilbage står, at sagen mod Støjberg lugter af politisk forfølgelse – og politisk forfølgelse er ikke en retsstat værdig.