Af Lone Nørgaard.
Med jævne mellemrum bliver jeg kontaktet af mennesker, der vil have mig til at formidle informationer om især indvandringsproblemer.
Hvorfor skriver de ikke selv under eget navn? Fordi de befinder sig i en situation, hvor åbenhed om massemigrationens konsekvenser kan føre til repressalier. Enten mod dem selv eller mod deres familie. Så vidt er det kommet i Dannevang.
Her følger en redigeret udgave af et skriv til mig:
***
Globalisering gør Danmark sårbart
Globalisering gør Danmark sårbart. Det er farligt – også for økonomien – at vi har gjort os for afhængige af andre lande med helt andre kulturer og fx tilgang til sundhed og dyrevelfærd.
Bare vent.
For har man overvejet, hvad der sker, hvis vi får corona under kontrol i Danmark om en måneds tid? Skal vi derefter bare lave ‘business as usual’ og åbne grænserne og tillade turister og tilrejsende fra hele verden at strømme ukontrolleret til?
De fleste lande i verden har ikke en såkaldt velfærdsstat med gratis sundhedsvæsen. I resten af verden findes områder, hvor mennesker ikke nødvendigvis får lægebehandling, hvis de bliver syge. De er ofte analfabeter, ved ikke, hvad der foregår, eller kan ikke følge en instruks, således som det store flertal af danskere kan.
I en del andre lande tror mange fx på heksekraft, eller at alt er i ‘Allahs hænder’. Så spørgsmålet lyder: Kan vi bare åbne alle grænser om en måneds tid?
Hvis vi gør, bliver landet fyldt op med corona igen meget hurtigt. Derfor skal lukningen stå på meget længe. Det bedste er at gøre den permanent og omlægge landet, så vi er langt mindre sårbare fremover.
Corona bliver ikke den sidste farlige virus
Corona bliver ikke den sidste farlige virus, vi bliver ramt af. Derfor skal vi i gang med lokale initiativer, producere flere af vores livsnødvendige varer lokalt og have lidt mindre kontakt med omverdenen. Bl.a. mindre rejseri. Det er langt bedre for sundheden og langt bedre for klimaet. Og for freden.
Økonomien vil have det svært i en omlægningsperiode, men hvor der er udfordringer, er der også muligheder. Økonomien får det under alle omstændigheder svært, og hvis vi ikke går i gang med en omstilling, så er vi bare en virus væk fra en ‘Corona take 2’.
Med de samme – eller endnu værre – menneskelige og økonomiske omkostninger igen og igen.