Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.
I 1968 udgjorde kvinder blot en tiendedel af Folketingets medlemmer. Tyve år senere var andelen steget til godt 30 procent, og i 1998 var andelen steget til knap 38 %. Men fra da af er andelen stagneret. Ved seneste valg, i 2019, var andelen 39 %.
At andelen er under 50 %, skyldes ikke nogen form for negativ behandling af kvinderne. Kvindelige kandidater har konstant haft større chance for at blive valgt ind end mandlige – der er blot færre kvinder end mænd, der stiller op. Det skyldes især, at mange partier har ganske svært ved at finde kvindelige kandidater nok. Mange kvinder vil simpelt hen ikke. Nogle kandidater har ladet sig presse til at stille op udelukkende fordi partiet manglede kvinder i den pågældende valgkreds.
Ved kommunalvalg er andelen af valgte kvinder langsomt stigende. Ved seneste valg, i 2017, var der 33 % kvinder blandt de valgte. Ved de tre seneste kommunalvalg har andelen af kvinder blandt kandidaterne og blandt de valgte været stort set den samme, dvs. mandlige og kvindelige kandidater har lige stor chance for at blive valgt. Heller ikke her er der altså nogen tegn på at folk stemmer imod kvindelige kandidater.
Overordnet set er der ingen tegn på, at kvinder diskrimineres og holdes ude af politik. Når andelen af valgte kvinder kun er 33 til 39 %, afspejler det, at mange kvinder undslår sig når de opfordres til at stille op. Den lave andel af kvinder afspejler, at relativt få kvinder ønsker at gå ind i politik.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10157580435131042&set=a.187635781041&type=3&theater