Der var sådan en god artikel i B.T. metro i går, så dagens dagbog vil byde på fuldgode citater fra den virkelige virkelighed.
Overskrift: “Unge hærger håndboldklub”, og bemeldte klub ligger ude i Brønshøj, hvor ungdomstræner Claus Andersen fortæller om en episode i fredags, hvor en gruppe på 25 13-15-årige forstyrrede træningen, så politiet måtte tilkaldes.
“Halvdelen af gruppen var piger, og det var min oplevelse, at hvis de virkelig så sig sure på en, så kunne de godt gå amok, og det er klart, at så bliver man lidt utryg på håndboldpigernes vegne”.
Og så kan klubbens medarbejdere ellers fortælle om indbrud, hærværk, ildspåsættelse, tyverier og trusler som en del af hverdagen for medlemmerne af Brønshøjs lokale håndboldklub. “Vi har haft problemer med, at de sidder ude ved indgangen og forsøger at tage telefonerne fra de små. De truer også de små, og det kan vi ikke holde til”. Sådan siger den frivillige træner og formand for Freja Håndboldklub i Bellahøjhallen, Lars Pedersen, mens han viser den gang, der leder ind til hallen.
“Det er her, de oftest opholder sig i en større gruppe på mellem 10 og 20 stykker”, fortsætter Lars Pedersen, “og det er her, de skaber utryghed blandt klubbens især yngre medlemmer. Børnene er så utrygge, at de beder deres træner om at følge dem ud”. Han fortæller videre, at dem, der skaber utrygheden, også selv er 9 til 13 år gamle. “Det er den samme flok, der kommer hver gang”, og så ved Lars Pedersen iøvrigt ikke, hvor de kommer fra i byen, og pointerer, at “der kun er tale om børn af indvandrere”.
En klar pointe: Der er kun tale om børn af indvandrere.
“Sidste år satte de ild til dommerbordet inde i hallen, og for nylig har de ødelagt samtlige døre og låse og brudt ind i både styrketræningsrum og kælder, hvor de har kastet rundt med tingene”. I kælderen kunne Lars Pedersen se, de havde holdt fest. I sidste uge ringede han så til noget, der hedder SSP for at få dem til at hjælpe ham med at smide dem ud, men svaret fra den anden ende af røret lød, at han måtte ringe til politiet, fordi de hos SSP ikke havde tid til “at håndtere det”, som de sagde.
“Så vi ringede til politiet i fredags, og siden er de kommet forbi hver aften. Men er det meningen, at vi skal ringe til politiet hele tiden?”, spørger Lars Pedersen. Det hele er eskaleret ret voldsomt de sidste tre måneder, siger han og peger på en dør, der fører ind til den anden hal. “Ovre i hal to render de og pisser og spytter på gulvet og slæber ting frem og tilbage, og her henne har vi fået et hul i gulvet, fordi de har kørt på skateboard”.
Lars Pedersen er glad for, at politiet dukker op, men han er ikke glad for fremtiden. Klubben drives af frivillige, der ikke får en klink for deres arbejde, og frivillige er det eneste, som klubben råder over. “Jeg tror, de fleste er ved at give op i det her, og det er vores største udfordring. Vi kan ikke tåle at miste frivillige”, slutter Lars Pedersen i Brønshøj.
Og her slutter vi også. Næsten da. For selvfølgelig skal politiet forfølge sagen, selvfølgelig skal forældrene betale gildet, selvfølgelig skal de rammes på pengepungen, og selvfølgelig skal de udvises fra Danmark, hvor det er muligt, thi budskabet ER gået ind.
Kulturberigelse er kriminalitet og det vigtigste emne i valgkampen.