NewSpeek

KRITIK AF DR2

KamauBell
Del artiklen her:

Kritik af DR2-udsendelse ”På grænsen af USA”

Af Helle Andersen.

Tirsdag d. 26. november viste DR2 en dokumentarfilm med denne præsentation:

”Amerikansk dokumentarserie fra 2018. (United Shades of America) Den amerikanske komiker, W Kamau Bell, rejser til grænsen mellem USA og Mexico for at se, om det virkelig er så farligt et sted at bo, som nogle politikere påstår.”

Ren indoktrinering
Denne udsendelse er ren indoktrinering. Udsendelsen viser i hele sin udstrækning, at nationalkonservative er u- mennesker uden empati for andre mennesker. De venstreorienterede derimod er indfølende, dejlige mennesker, som vil redde og hjælpe alle.

Dokumentarserien ”På grænsen af USA” er fra 2018, og det er en CNN-udsendelse. Programmet viser den sorte, amerikanske komiker W Kamau Bell, der rejser til grænsen mellem USA og Mexico for at ”se om det virkelig er så farligt et sted at bo, som nogle politikere påstår”. Underforstået at ”nogle politikere” er de nationalkonservative, der ser alle fremmede som farlige.

Udsendelsen indledes med, at Bell går langs en del af en mur, som er opført mellem USA og Mexico. Han nævner muren mellem Vest- og Østtyskland, at den mur blev revet ned, og at de to lande nu er forenede. Denne bemærkning er totalt revet ud af historisk sammenhæng. Derefter nævner han den kinesiske mur, som heller ikke var effektiv. Underforstået at alle mure er ineffektive.

Allerede nu må seeren ’forstå’, at mure er af det onde. Mure skiller broderfolk og det Utopia, som alle ’lefties’ tror på. Det Utopia, hvor der ikke er ekstreme religioner og folk, som ikke kan integreres, og folk som ikke er velfærds-migranter (der er cirka 3 milliarder mennesker i verden, som efter de forældede konventioner fra 1950´erne har ret at søge asyl i Vesten!).

Bell besøger den mexicanske side, og mexicanerne fremstilles som søde, spændende og hjertevarme mennesker -ingen desperate, sultende migranter her. Bell fremstiller fx en enlig mor som et stakkels menneske, som (underforstået) vi straks burde hjælpe. Hun har været nødt til at efterlade sit barn hos sin søster i USA. Hende skal vi virkelig have ondt af. Men Bell glemmer at nævne de andre 6 milliarder mennesker, som lever under usle forhold i hele verden. De dør af sult i dette øjeblik.

Sådan fortsætter udsendelsen. At ønske at bevare det nationale og at den vestlige kultur kunne bukke under nævnes ikke. Det kunne være en meget, meget, meget reel fare, at USA ikke kan hjælpe hele Mellemamerika og Sydamerika uden at bukke under – men det er åbenbart ikke værd at nævne.

Kommentar
CNN bliver mere og mere skinger i deres livsfarlige utopi om én grænseløs verden, for vi i Vesten kan desværre ikke bære byrden af hele verden på vores skuldre. Det har vi heller ikke ansvaret for. Vi kan hjælpe inden for visse grænser, men hvis Vesten går under, så er der ingen til at hjælpe nogen-som-helst.

CNN har behov for et realisme-eliksir. CNN er svinsk ’biased’ og skider rent ud sagt på de vestlige demokratier og vestlige værdier. Hvorfor mon? Har deres venstreorienterede mor sagt, at alle (andre) indfødte folk er fantastiske og har hun svinet kapitalismen til? 

Så vid, kære globalist-tosse, at den kapitalisme, som findes i Vesten er totalt reguleret. Du ved først, hvad kapitalisme (kombineret med et diktatur) er i sin rå, uregulerede, umenneskelige form, hvis du levede i Kina og andre lande.

Eller står der andre kræfter bag de venstreorienterede globalist-tosser, som skriger på godhed (og Vestens ødelæggelse) på Facebook, CNN og i alle de andre mainstreammedier? Kræfter, som kunne have en interesse i at udnytte Vestens godhed ved at flytte store befolkningsgrupper hertil?

De skrigende godheds- og globalist-tosser er marionetdukker, som hjælper med Vestens undergang. Derved ødelægger de også de muligheder, som Vesten kunne have for at hjælpe andre nationer endnu mere. Hvis Vesten ikke skulle bruge milliarder på at integrere, uddanne, oplære, flytte, give bolig mv. i Vesten, kunne man bidrage til flere. Men den matematik gælder ikke i venstrefløjs-globalist-hjernen.

Dermed må man sige, at venstrefløjs-globalist-tosserne reelt er umenneskelige.  Ja, de er faktisk også onde. For hver migrant, der hjælpes i Vesten, kunne vi nemlig hjælpe 50 mennesker i et u-land / nærområderne.

Del artiklen her:
Exit mobile version