Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.
Der er p.t. i Danmark 58 kvindekrisecentre med i alt 497 pladser. I 2018 var der 50 centre med i alt 559 pladser.
Der er ca. 7 krisecentre, som rådgiver eller modtager mænd, med i alt 67 pladser.
I 2018 fik ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder ophold på et krisecenter. 44 procent af kvinderne har dansk oprindelse, mens 50 procent har indvandrer- eller efterkommerbaggrund. For seks procent af kvinderne er der ikke oplyst herkomst.
Ud af de kvinder, der henvendte sig og spurgte om der var en ledig plads, fik 50 % plads enten på det sted, de havde henvendt sig, eller på et andet center. De 50 % øvrige fik ikke plads. Af dem der ikke fik plads, var 18 % ramt af alkohol- eller stofmisbrug eller var psykisk ustabile.
Kvinderne opholder sig i gennemsnit 90 dage på centrene.
Samlet set er antallet af pladser altså ikke nok til at dække behovet.
Her spiller det dog en rolle, at det er blevet mere almindeligt at kvinder tager på krisecenter med deres børn forud for en skilsmisse, fordi de derved lettere kan overbevise skilsmissemyndighederne om at børnene skal have bopæl hos dem, og at faderen skal nægtes samvær med børnene. I mange af disse tilfælde lyver kvinderne sig ind på centrene, idet de faktisk ikke har været udsat for vold. Krisecentrene får dobbelt betaling når der følger børn med ind, og det gør at disse mødre ofte kommer foran i køen, således at mange andre reelt voldsramte kvinder må gå forgæves i halve år eller mere.
Personalet på centrene stiller ikke spørgsmål ved kvindernes forklaring, og antager uden videre at kvinderne taler sandt. De kvinder der ikke taler sandt, giver en unødvendig ekstra-belastning af centrene.
https://levudenvold.dk/viden-og-fakta/tal-fra-lev-uden-vold/tal-fra-pladsoversigten/
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/arsstatistik-2018-kvinder-og-born-pa-krisecenter