Af Christian Navis – oversat af Bitten-Kirsti Nielsen.
Denne ældre herre [som Navis her så ukærligt har ladet afbilde] siges at have begået to store fejl, der kan fremskynde USA’s konkurs. For det første er USA med sin støtte til det umættelige og korrupte Ukraine på randen til at blive erklæret insolvent af IMF.
Dernæst har en koalition af vækstlande, som er trætte af trusler, pression og sanktioner fra Washington, og gerne vil handle frit med Rusland og Kina, besluttet at undvære dollaren.
USA’s gældsloft, som er mere end 31.000 mia. dollars, og er en verdensrekord, er nået på nogle måneder. Siden har den amerikanske føderale regering styret situationen ved hjælp af lidt regnekunst. (…) Men disse provisoriske løsningsforsøg er kun midlertidige foranstaltninger.
Og Zelensky fortsætter med at kræve stadig flere våben, ammunition og penge og lover at bringe Rusland i knæ inden længe … Og Biden, som har glemt, at den kolde krig for længst er overstået, tror, han kæmper mod USSR.
Finansminister Janet Yellen har gjort administrationen opmærksom på, at det er højst sandsynligt, at USA vil være løbet tør for penge i løbet af sommeren.
For at fjerne risikoen for bankerot har Kongressen, Senatet og det republikanske kammer besluttet at hæve det maksimale loft for offentlig gældtagning. Men hvor højt? Situationen er ikke strålende, og brug af seddelpressen kan i denne forbindelse føre til en katastrofe.
USA’s præsident Biden har forsøgt at formilde Kevin McCarthy, republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, men det er en delikat mission, for de to mænd kan hverken lide hinanden politisk eller personligt. Der er grænser for patriotismen, når man kan se frem til at blive rullet i mel. Så derfor ville McCarthy være et fjols, hvis han hjalp den mentalt svage mand.
Et farvel til Bidens håb om genvalg?
For hvis de offentlige finanser styrtdykker, så er det et farvel til Bidens håb om genvalg. Især da republikanerne denne gang, skoldet af den massive [valg]svindel i 2020, er fast besluttet på at mangedoble stemmeoptællerne og anbringe kameraer overalt. Ingen gaver til modstanderen!
Mens den mentalt svækkede mand besteg G7 topmødets talerstol i Japan og lovede Zelensky en ny bølge milliarder af tabte midler, nåede den politisk-finansielle forvirring i Washington et kritisk punkt. Der hvor alt kunne bryde sammen når som helst.
Republikanerne betinger deres aftale med en kraftig nedsættelse af de offentlige udgifter. Men Biden, som fører kampagne for sin genvalg i 2024 med løfter om finansielle gaver til de dovne, de uduelige, de aggressive minoriteter og parasitterne af alle hårfarver, modsætter sig. Han mener – som Macronescu [Macron] – at alle problemer kan løses ved at bekæmpe de skattemæssige smuthuller.
Når der så ikke er en øre tilbage, kan man altid fabrikere nogle abepenge (Note 1).
Hvis USA ikke længere er i stand til at tilbagebetale indehaverne af amerikanske statsobligationer, som er selve “kongen” af den globale finans, vil det afstedkomme en kæmpe panik, som kan sammenlignes med den i 1929: Kaskader af konkurser, exceptionelt stor arbejdsløshed, kollaps af handel, lukning af markeder, social uro og etniske kampgrupper. De eneste, der vil klare sig nogenlunde, er bankfolk. Men hvad skal de så gøre, når alle deres penge bliver reduceret til deres nominelle værdi i en totalt ødelagt økonomi?
I denne sammenhæng vil regeringen ikke længere kunne betale de mange embedsmænds lønninger – heriblandt de føderale strissere, som vil vise sig mindre tapre, når det gælder om at banke ballademagerne … for slet ikke at tale om veteranernes pensioner. Hvem ville dog være motiveret til at gribe ind som borgermilits, når det brænder på et sted.
Man kan altid få seddelpressen til at fungere som i Europa, men da seddelpenge per definition er en tillidssag, vil der ikke være tillid, hvis værdien er mindre end QP (Note 2).
Det siger sig selv, at konsekvenserne for verdensøkonomien vil blive katastrofale. Og længe før det endelige kollaps, vil de, der kan undslippe konsekvenserne af en konkurs, stikke af. De forbereder allerede alternativer.
Forbereder demokraterne et eller andet kup eller måske et statskup?
Kevin McCarthy er ikke alt for tilbøjelig til at spytte ud. Så meget mere som han skylder de folkevalgte radikale sin position, som opfordrer ham – og Trump – til ikke at bøje sig. Men Ricanerne (Note 3) står stærkere end 49,3. Venstrefløjen hos demokraterne presser nu Robinetterne (Note 4) til at påberåbe sig den 14. ændring i forfatningen, som forbyder at skabe tvivl om landets solvens.
I det tilfælde kan regeringen udstede nye lån, som om gældsloftet ikke eksisterede. Denne hastestrategi ligner en Ponzi pyramide som er fyldt med farer [investeringstrick]. [14th amendment blev en del af landets øverste lov] (Note 5)
Der er en juridisk fare ved dette her, da man har at gøre med Højesteret med et konservativt flertal, der vil kunne kritisere regeringen og annullere handlingen. Og det kan føre til et generelt tab af mistillid, når alle vil bede om at blive refunderet på samme tid.
BRICS foreslår en ændring af spillereglerne og at forlade dollaren
Mange lande har fået mere end nok af den urimelige rettighed, som amerikanerne har tilegnet sig med at kontrollere den internationale handel, også selv om denne ikke går igennem USA, og retten til at afpresse aktørerne kolossale bøder, hvis de ikke underkaster sig Washingtons påbud. De tog således ikke en diskussion med russerne, før de konfiskerede deres aktiver og ejendom (…)
Muligheden for at introducere en ny international reservevaluta vil blive diskuteret på BRICS-topmødet i august 2023 i Sydafrika, som er værtsland for mødet. BRICS-landene på mødet vil være Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, som er oprørte over USA’s indblanding i deres handelsforbindelser med Rusland.
Spørgsmålet om en fælles valuta, som skal erstatte dollaren, bliver relevant for BRICS- landene, der er fast besluttede på at undslippe USA’s formynderi. I dette perspektiv har andre lande anmodet om medlemskab af BRICS. Det er lande som Saudi-Arabien, Egypten, Iran, Algier, Bahrain og De Arabiske Emirater. (…).
For alle disse lande er dollaren som reservevaluta for hele deres handel ved at blive et problem, som er vanskeligt at tolerere på grund af stramningerne af den amerikanske sanktionspolitik mod de to “stjerner på himlen” BRICS, Rusland og Kina. Det er de mest betydningsfulde partnere for de alliancefrie stater, som nægter at undvære deres råvarer og avancerede teknologi for at tilfredsstille en gammel mands ideer.
I dag truer de vilkårlige og uretfærdige sanktioner ikke kun virksomhederne i de lande, som fortsætter med at handle med Rusland. Det gælder også for dem, som har besluttet at samarbejde med Kina inden for avancerede teknologier, herunder højtydende processorer, kæder til fremstilling af computerchips og -hukommelser samt mobil satellitkommunikation.
Inkluderingen af Iran i BRICS vil ikke behage imperialisterne, som foregiver at dirigere planeten og blander sig sammen med dem, som de anser for deres vasaller. Dette sker med magt, intimidering, trusler eller afpresning, som de altid har anvendt, men hvis abepenge ikke er meget værd, må man til at blande kortene på ny (…)
Brasilien og Sydafrika er de mest ivrige fortalere for en erstatningsvaluta
Den brasilianske økonomi er alt for bundet til dollaren, mener de, og hvis denne reservevaluta kollapser, kollapser den brasilianske økonomi også. Men USA’s stigende udgifter til håndtering af deres lån og et stigende underskud på budgettet, presser Washington til at akkumulere likvider i dollars på de eksterne finansielle markeder. Denne kapital er fastfrosset i stedet for at blive investeret, og således fastfrosset for vækst. Derfor kan man frygte, at de latinamerikanske økonomier vil lide under en investorflugt på kort eller mellemlang sigt.
De kinesiske investeringer står parat, hvilket giver dem sved på panden i Det Hvide Hus og i Wall Street. De er helt bevidste om, at forværringen i forholdet Kina-USA vil kunne få Kina til at udvikle et mere dynamisk økonomisk sammenarbejde med sine andre partnere. Kina ser ikke en modpart i USA. Kina har betydelige økonomiske reserver og en militærmagt, som beskytter det mod enhver afpresning.
Især i dag betragtes Kina af mange udviklingslande som en pålidelig partner. Kina er absolut hård i sine forhandlinger, men de overholder deres forpligtelser. Det samme kan ikke siges om visse andre [skældsord], der når som helst falder andre i ryggen (…), så længe de tror, de er de stærkeste.
I kampen for sin suverænitet mod dollardominansen giver Brasilien eller de andre BRICS-lande ikke udtryk for at ville erstatte dollaren med yuan. I hvert fald ikke lige med det første. Brasilien har sine egne ambitioner med at skabe en større monetær zone i Latinamerika, mens Indien, Sydafrika og de arabiske lande går med lignende projekter inden for deres egne respektive indflydelsesområder.
Men i den multipolære verden, som tager form i disse år, kan man imødese grupperinger i to etaper. Den første gruppering er lande, som vedtager et fælles regionalt betalingssystem med retsregler, som tilgodeser deres privilegerede partnere. Den anden fase etablerer en overgang mod en global valuta, som er stærkere end dollaren, og som er egnet til at konkurrere med den eller udskifte den.
———————
1 En valuta, som ikke kan konverteres til en valuta.
2 QP – med mange betydninger. Vi gætter her på, at forkortelsen dækker “qualifying paper”.
3 Ricanerne – fornærmende betegnelse for beboere i USA.
4 Robinetterne skulle være kommet til Amerika med Lafayetterne. Biden hævder at have rødder her på mødrene side.
5 Om 14th Amendment: The validity of the public debt of the United States, authorized by law, including debts incurred for payment of pensions and bounties for services in suppressing insurrection or rebellion, shall not be questioned.
***
Kilde: https://ripostelaique.com/les-usa-ruines-par-lukraine-biden-va-t-il-faire-la-manche.html